Usikkerhed om fyring: Vejen-virksomhed sender produktionen til udlandet

Virksomheden Eagleburgmann KE A/S lukker sit site i Vejen. En del af produktionen flyttes til Indien og Tyrkiet, og en del af de cirka 75 ansatte mister deres job. Arkivfoto

Usikkerhed om fyring: Vejen-virksomhed sender produktionen til udlandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Virksomheden Eagleburgmann KE A/S lukker sit site på Park Allé i Vejen per 30. juni i år. Cirka 75 medarbejdere ved i øjeblikket ikke, om de mister deres jobs.

VEJEN: Konkurrenter, som flytter deres produktion til udlandet og dermed presser prisen, kombineret med store ændringer på markedet for store gasturbiner gør, at virksomheden Eagleburgmann KE A/S per 30. juni i år lukker sit site i Vejen og flytter en del af produktionen til udlandet.

Det oplyser administrerende direktør i virksomhedens Vejen- og Ringkøbing-afdelinger, Frank Sumborg, til JydskeVestkysten.

Han informerede Vejen-afdelingens cirka 75 medarbejdere om den kommende lukning på et informationsmøde tirsdag, og sad i går, onsdag, i forhandlinger med repræsentanter for medarbejderne.

Grundet disse forhandlinger ønsker han ikke at udtale sig om, hvor mange af de ansatte, der mister deres arbejde med udgangen af juni. Han nøjes med at oplyse, at alle medarbejdere vil blive berørt af lukningen, men at ikke alle ansatte vil modtage en fyreseddel.

- Vi lukker ned for alle aktiviteter i Vejen, men jeg vil gerne understrege, at selve forretningen lukker ikke. Det er ikke alle medarbejdere i Vejen, der får en fyreseddel. En god portion af de ansatte vil blive tilbudt ansættelse andre steder i virksomheden. Hvor det bliver, kan jeg desværre ikke oplyse, så længe jeg forhandler med medarbejderne, lød det onsdag eftermiddag fra den administrerende direktør.

Det er ikke alle medarbejdere i Vejen, der får en fyreseddel. En god portion af de ansatte vil blive tilbudt ansættelse andre steder i virksomheden.
Frank Sumborg, administrerende direktør

For dyrt at transportere

Han oplyser, at en del af produktionen i Vejen vil blive flyttet til fabrikker i henholdsvis Indien og Tyrkiet.

Om årsagen til lukningen siger han:

- Vi er udfordret på prisen, for vores konkurrenter har valgt at flytte tættere på deres kunder. Hovedparten af det, vi producerer i dag, ender i Østen, og det er altså dyrt at få produkter transporteret fra Vejen til Østen. Desuden har vi gennem længere tid været voldsomt udfordret på et af vores store markeder, nemlig markedet med store gasturbiner. Dem har man ikke så meget brug for mere på de store kraftværker, idet brug af vind- og solenergi gør, at den mængde energi, der produceres, er noget ustabil, og derfor foretrækker vores kunder at sætte ind med mindre gasturbiner i stedet for store.

Frank Sumborg oplyser desuden, at der ligger store overvejelser bag lukningen af virksomhedens afdeling i Vejen, og at man - inden beslutningen blev truffet - har forsøgt at optimere produktionen og administrationen i Vejen på forskellig vis. Han oplyser også, at afdelingen i Ringkøbing får lov at fortsætte.

Producerer kompensatorer

Eagleburgmann KE A/S er med årene blevet globaliseret og lever af at producere kompensatorer af forskellig slags.

På fabrikken i Vejen produceres der kompensatorer af den bløde slags, såkaldte vævs-kompensatorer.

Kompensatorerne sælges til industrien, blandt andet til brug i skibsmotorer og store gasturbiner.

Usikkerhed om fyring: Vejen-virksomhed sender produktionen til udlandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce