Fem landsbyer klar til køb lokalt-dagen

På lørdag den 27. oktober er der køb lokalt-dagen i Hærvejsklyngen i Vejen Kommune.

Fem landsbyer klar til køb lokalt-dagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lørdag den 27. oktober foretages den officielle åbning af Sæt pris på den by - køb lokalt-dagen.

Gesten-Bække-Hovborg-Gjerndrup-Lindknud: De fem byer i Hærvejsklyngen, Gesten, Bække, Hovborg, Gjerndrup og Lindknud, har sat alle sejl, når pilotprojektet "Sæt pris på din by - køb lokalt dagen" løber af stablen lørdag den 27.oktober.

Der er morgenkaffe og rundstykker i alle fem byer klokken 9.00. Klokken 9.30 kommer direktøren for De Samvirkende Købmænd, John Wagner til Gesten og markerer den officielle åbning af dagen med snoreklip.

Herefter vil John Wagner og formanden for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard samt nogle lokale politikere køre rundt i en lille bus et par timer og se, hvad de øvrige landsbyer byder på. Der sker mange spændende ting rundt i alle byer.

For at alle, der har lyst til en rundtur til nabobyerne, bliver der også en større bus, som alle kan tage med.

Der kører bus fra Turistkontoret i Bække klokken 10 og fra Hovborg Kro klokken 10.30. Alle der har lyst til at tage med på bustur kan køre til et af de to steder og tage med bussen, det koster ikke noget. Bussen kører rundt til alle fem byer i Hærvejsklyngen, der vil være guide med på bussen, som fortæller undervejs, om den spændende historie der er i vores område. I byerne gøres et kort stop, hvor der flere steder bydes på en lille smagsprøve af enten fast eller flydende art.

De fem byer i Hærvejsklyngen er som de eneste landsbyer med i initiativ »Sæt pris på din by - Køb lokalt«-dagen. Bag initiativet står MobilePay og bureauet Marketsquare, og direktør for MobilePay, Mark Wraa-Hansen håber, at kampagnen kan inspirere til at øge aktiviteten i og omkring de lokale butikker.

Fem landsbyer klar til køb lokalt-dagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce