Sur smiley og stor bøde for manglende allergimærkning: Hård straf, synes uddeler

20.000 kroner i bøde er dyr for den forseelse, som slagterafdelingen står bag, synes uddeleren i Oksbøl. Foto: Google Street View

Sur smiley og stor bøde for manglende allergimærkning: Hård straf, synes uddeler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er hvedemel i ristede løg. De ristede løg var tilsat en færdigret. Det blev dyrt for SuperBrugsen.

Oksbøl: Der var ristede løg i en færdigret, Hubertus Pande, som SuperBrugsen i Oksbøl solgte, da Fødevaresyrelsen var på kontrolbesøg den 16. maj.

Det er de ristede løg i retten, der er anledningen til, at butikkens slagterafdeling får en sur smiley og et bødeforlæg på 20.000 kroner af Fødevarestyrelsen. I de ristede løg er der nemlig ikke kun løg, men også hvedemel, og den ingrediens var ikke oplyst på etiketten, da færdigretten blev solgt.

Fødevarestyrelsen fandt syv pakker Hubertus-pande med mangelfuld allergimærkning.

Ellers var mærkningen af færdigretten korrekt. Der var oplyst om to allergener, nemlig mælkeprotein og mælkesukker, som var en del af marinaden.

Der blev også tilsat champignon på glas, bacon og altså ristede løg. På de ristede løg var der oplyst om hvedemel, men den oplysning blev altså ikke overført til færdigrettens etiket.

Uddeler: Menneskelig fejl

Uddeler i SuperBrugsen i Oksbøl, Dan Bernhard, synes, at straffen er hård. Han vurderer, at det er en menneskelig fejl, der ligger til grund for den mangelfulde afmærkning.

- Jeg synes nok, at en vejledning havde været på plads, siger Dan Bernhard.

Men butikken tager sanktionen til efterretning og betaler de 20.000 kroner.

Elitesmiley kort inden

Dan Bernhard pointerer, at slagterafdelingen 14 dage forinden havde et kontrolbesøg, der udløste endnu en elitesmiley.

Han pointerer, at smileyen ikke vedrører hygiejnen i slagter- og delikatesseafdelingen. Rengøring og vedligeholdelse fik lutter ettaller - det vil sige ingen anmærkninger af Fødevarestyrelsen. Det var kun mærkningen af Hubertus-pande, som var mangelfuld.

Den sure smiley i slagter- og delikatesseafdelingen vedrører ikke de øvrige afdelinger i SuperBrugsen i Oksbøl. Således har både bagerafdeling og dagligvarer under SuperBrugsen en elitesmiley. Det samme havde slagterafdelingen altså indtil kontrolbesøget den 16. maj.

Sur smiley og stor bøde for manglende allergimærkning: Hård straf, synes uddeler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce