Skovflåt fik ham til at genoverveje sit liv

Peter Nielsen stopper som direktør for SportsPark Blåvandshuk. Arkivfoto: Yvonn Tittel

Skovflåt fik ham til at genoverveje sit liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Peter Nielsen, direktør for SportsPark Blåvandshuk, slap fuldstændig uskadt ud af svær borrelia-infektion. Sygdommen og den lykkelige afslutning fik ham til at tænke - og nu vil han være selvstændig.

Oksbøl: Da Peter Nielsen i 2012 kom til det, der i dag hedder SportsPark Blåvandshuk, og som er en sports- og turismeinstitution af dimensioner, var det som halinspektør. For dengang var Blåvandshuk Idrætscenter som alle andre af sin slags en sportshal med svømmebaner og fitnesscenter.

Det har han om nogen ændret på. I dag har SportsPark Blåvandshuk partnerskab med Blåvandshuk Golfbaner, fitnesscentret er udbygget, der er kommet to fitnesscentre mere til, i Blåvand og Vejers, der er bygget hytter med 44 sengepladser og senest har sportsparken fået kommunens første e-sportscenter, bygget ind i et tidligere halvtomt hjørne af svømmehallen.

Peter Nielsen er med andre ord voldsomt entreprenant.

Og sygeperioden fik ham til at tænke på, om det ikke er præcis dét, han skal bruge sine kræfter på: At udvikle og at arrangere.

Peter Nielsen
54 årAnsat ved Blåvandshuk Idrætscenter i 2012. Ændrede navnet til Sportspark Blåvandshuk i 2015.

Har stået bag udvidelse af fitnesscentret, etablering af fitnesscentre i Blåvand og Vejers, partnerskab med Blåvandshuk Golfbaner, etablering af hytter med 44 sengepladser og senest e-sportscenter.

Var inden idrætscentret key-account manager for TDC i hele Norden.

Har været håndboldtræner siden han var 13. Træner lige nu U18 i Oksbøl, hvor han selv har to af sine drenge, nogle gange alle tre, på holdet.

Byrådsmedlem for Venstre fra 2009 til 2013 og igen fra 2017.
Blåvandshuk Golfbaner og SportsPark Blåvandshuk har dannet partnerskab, og Peter Nielsen er halvtids ansat begge steder. Han fortsætter på golfbanerne, mens han fratræder i Sportsparken. Arkivfoto: John Randeris
Blåvandshuk Golfbaner og SportsPark Blåvandshuk har dannet partnerskab, og Peter Nielsen er halvtids ansat begge steder. Han fortsætter på golfbanerne, mens han fratræder i Sportsparken. Arkivfoto: John Randeris
Foto: Foto: John Randeris/Michael Bager

Sygdom satte tanker i gang

- Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det. Hvis jeg tænker tilbage, så fik jeg de første tanker i slutningen af 2017. Jeg var jo syg det meste af året og hang i bremsen. Jeg tror, det var der, jeg begyndte at tænke over, hvad jeg egentlig vil lave resten af livet, siger han og fortsætter:

- Jeg har så mange ideer, så nu vil jeg lave det, jeg har lyst til. Jeg er nok til udvikling og nye ideer og ikke så meget til, at tage beslutninger om, hvor stolene skal stilles op. Der er nogen, der har sagt, de tanker kommer, når der sker noget voldsomt i ens liv, siger han.

Selvom han var flad på batterierne det meste af 2017, stillede han igen op til byrådet. Han var valgt ind fra 2009 til 2013 for Venstre, men var stoppet, fordi den voldsomme udvikling fra idrætscenter til SportsPark optog ham fuldt og helt.

Troede det var blodprop

- Vi sad lige og talte om det herhjemme forleden. De første fire år jeg var i idrætscentret, boede jeg nærmest deromme, og hvis jeg ikke lige var der, så var jeg altid klar til at rykke, hvis der blev ringet efter mig, siger han.

Han blev akut indlagt en måned inden valget i november sidste år, men det lykkedes alligevel at blive valgt ind og er nu igen politiker ved siden af alt det andet.

- Da jeg blev indlagt hang min mund fire centimeter i den ene side. Man troede i første omgang, det var en blodprop i hjernen. Nu er jeg fuldstændig ovenpå igen. Jeg afsluttede behandlingerne på Odense Universitetshospital i sidste uge. Jeg er en succeshistorie, og det er faktisk forfærdeligt, at sidde på sådan en klinik og se, hvor hårdt folk er ramt. Nogle bliver lamme, siger Peter Nielsen.

Stopper 1. januar

Han er blevet helt rask, og det vil han bruge til noget.

Samtidig har han fået en struktur på SportsParken, der gør det muligt for ham at forlade den.

- Strukturen er der, nu skal der bare flere gæster i. Min souschef, Helle Dahl, bliver ny direktør, og Thomas Nyholm bliver halinspektør. Jeg har selv ansat begge to, siger Peter Nielsen.

Han stopper som direktør 1. januar, men fortsætter som konsulent med fokus på markedsføring et halvt år, og han fortsætter sit job ved Blåvandshuk Golfbaner.

Nu skal der udvikles

- Siden vi etablerede partnerskabet har jeg været halvtids på sportsparken og halvtids på golfbanerne. Jeg fortsætter på golfbanerne, hvor vi har flere ideer under udvikling, siger han.

Samtidig sætter han gang i sin egen virksomhed. Navnet bliver formodentlig Idégenerator, og arbejdsområdet udvikling og events indenfor turisme og sport.

- Jeg er udlært ved JM Sport, og stod i den første butik, WestWind åbnede i Blåvand. Dengang var der stort set ikke noget i Blåvand, midt i firserne. Det er en kolossal udvikling, der har været, og det er den, jeg vil fortsætte, for turisterne efterspørger oplevelser. Jeg har selv ideer, men vil også hjælpe andre med at få deres ideer ført ud i livet. Jeg har allerede fået en del henvendelser, siger han.

Skovflåt fik ham til at genoverveje sit liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce