Prins Nikolai bliver dus med Varde

Prins Nikolai tog onsdag hul på et nyt kapitel i sit liv, da han begyndte sin løjtnantuddannelse på Hærens Sergentskole i Varde. Arkivfoto: Martin Sylvest/Scanpix

Prins Nikolai bliver dus med Varde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sammen med godt 30 andre begyndte prins Nikolai onsdag sin løjtnantuddannelse på Hærens Sergentskole på Varde Kaserne.

Varde: August er for mange unge begyndelse på et nyt kapitel i livet. Også for den 18-årige prins Nikolaj, der er søn af grevinde Alexandra og prins Joachim. Som sin far, der er oberst i Hæren, trækker prins Nikolai i den grønne uniform på Varde Kaserne, hvor han tirsdag klokken 8.00 sammen med godt 30 andre unge kvinder og mænd mødte op på Hærens Sergentskole.

Og fra dag et af står den på eksercits i pauserne mellem udleveringen af udrustning og udstyr fra depoterne på Varde Kaserne. Og der var travlt, da der på Hærens Efterretningscenter også startede et nyt hold værnepligtige op.

Efter ønske fra det kongelige adjudantskab vil prins Nikolai have lov til at være det, han er: En ung mand, som tager hul på den toårige løjtnantuddannelse uden for offentlighedens søgelys.

Det skal prins Nikolai
Den nye og genfødte løjtnantuddannelse tager to år. Man skal have en gymnasial uddannelse for at gå til optagelsesprøve.De første seks måneder foregår på Hærens Sergentskole på Varde Kaserne. Der er udnævnelsesparade på Torvet i Varde den 22. februar. Den 1. marts begynder prins Nikolai og de andre sergenter på hold 2 på løjtnantbasisuddannelse. Derefter skal prins Nikolai det sidste år uddanne to hold værnepligtige.

Styr på tiltaleformen

Kaptajn og presseofficer Martin Hillmann på Varde Kaserne glæder sig sammen med hele garnisonen over, at prins Nikolai har valgt Varde.

- Vi er alle spændte. Vi har ikke haft kongelige før. Det giver en anderledes opmærksomhed, siger Martin Hillmann.

Og da prins Nikolai er royal, så har Hærens Sergentskole skulle finde ud af, om de andre elever og lærere skulle tiltale prinsen med De eller du.

-Vi er dus med ham, og han hedder prins Nikolai. Des-formen er for langt væk fra dagligdagen, fortæller Martin Hillmann.

Kun billeder med tilladelse

Han fortæller, at de har drøftet, hvordan prins Nikolai skal behandles.

- Han skal behandles på lige fod med andre. Derfor er det besluttet, at han ikke skal være åben over for pressen, siger Martin Hillmann.

Prins Nikolai sover på en 12-mandsstue på Varde Kaserne. Og skulle nogle af de andre sergentelever lige tænke: "Hey, vi skal have en selfie med prinsen", så kan de godt tænke om igen. For der er en bestemmelse i Forsvaret, der siger, at man ikke må tage et foto af en kollega uden tilsagn og lægge det på de sociale medier. Prins eller ikke prins.

Prins Nikolai bliver dus med Varde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce