Efter pallefirmas konkurs: Kurator håber at redde arbejdspladser

PalletBiz lå i Horne ErhvervsPark. På billedet ses Steen Rasmussen, der var daglig leder.Arkivfoto: John Randeris

Efter pallefirmas konkurs: Kurator håber at redde arbejdspladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der står dyre maskiner i Horne ved Varde, som er dyre at flytte. Det kan begrunde, at der atter kommer gang i produktion i landsbyen.

Horne: Nicolai Dyhr, der er kurator for boet efter PalletBiz, vil forsøge at sælge PalletBiz-selskaberne så dyrt som muligt. Hans håb er, at det samtidig vil redde nogle arbejdspladser i Horne.

PalletBiz i Danmark bestod af to selskaber, der begge er under konkursbehandling, og Nicolai Dyhr er kurator for begge. Han fortæller, at selskaberne havde samlet lidt over 20 medarbejdere, og at cirka 15 af dem arbejdede i Horne. Medarbejderne er suspenderet, og lokalerne i Horne låst af.

I Horne var der en produktion, hvor brugte paller blev produceret og repareret. Selskabet i København stod for salg af paller. PalletBiz er et internationalt varemærke, og virksomhederne i Danmark har betalt for at bruge navnet.

Nicolai Dyhr fortæller, at det er bestyrelsen i PalletBiz, der selv har erklæret selskabet konkurs.

- De har haft nogle driftsproblemer i virksomheden og i den forbindelse oparbejdet en betydelig gæld, blandt andet til det offentlige, siger han.

Virksomhederne kunne ikke få kredit og var ude af stand til at betale lønninger ved månedsskiftet.

- Deres samvittighed har budt dem, at de hellere vil trække stikket og erklære det konkurs på ordentlig vis og sende de ansatte hjem, siger Nicolai Dyhr.

JydskeVestkysten har også været i kontakt med nu tidligere medejer Thomas Gents, der fortæller, at han gerne senere vil udtale sig, men i første omgang ønsker han, at kontakten går igennem kurator.

Konkurs
En konkurs kan komme på tale, hvis en virksomhed ikke kan betale sine kreditorer eller løn til sine medarbejdere.Når konkursbehandlingen begynder, bliver virksomheden omdannet til et konkursbo, der bliver varetaget af en kurator, også kaldet bobestyrer. Kuratoren er en advokat, der har som opgave at sørge for at afvikle virksomheden og sikre, at kreditorerne får flest mulige af deres penge.

Nicolai Dyhr forklarer, at grundlæggende vil han forsøge at sælge PalletBiz så dyrt som muligt. I første omgang går han efter at sælge de to PalletBiz-selskaber samlet.

Lønmodtagerne er bedst stillet

Nicolai Dyhr, der i øvrigt er partner i advokatfirmaet Horten, uddyber, at gælden til det offentlige især består af skatte- og momsgæld. Medarbejderne er sikret i forhold til løn, feriepenge og lignende gennem Lønmodtagernes Garantifond, hvor sagsbehandlingen dog kan tage noget tid. I forhold til andre kreditorer siger han, at det afhænger af salgsprocessen.

Store produktionsmaskiner

Kuratoren fortæller, at der er produktionsmaskiner for flere hundrede tusinde kroner i Horne. Det vil være meget dyrt at transportere maskinerne til et andet sted.

Vil det sige, at det helst skal være nogen, der vil overtage det og drive det videre i Horne?

- Det vil være det bedste. Så er der også nogle specialiserede mennesker derude, som kan betjene maskinerne, og som ved, hvordan processerne kører, så det vil der være mange fordele i. Jeg tror egentlig også, at udlejer gerne vil have gang i sit lejemål.

Det er i øvrigt Søren Hvidberg fra Ølgod, der ejer Horne ErhvervsPark, hvor PalletBiz lejede sig ind.

Trist for ejerne

Nicolai Dyhr fortæller, at det er for tidligt for ham at vurdere, om konkursen kun skyldes ulykkelige omstændigheder, eller om man bør klandre ejerne for den måde, virksomheden er drevet på:

- Men umiddelbart har ejerne skudt et millionbeløb ind, og de penge er tabt, siger han.

- For ejerne er det også en trist sag. De er nok dem, der lider det største tab.

Efter pallefirmas konkurs: Kurator håber at redde arbejdspladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce