43-årig omkommet: Nu har politiet fundet brandårsagen

Ud over politiet og brandteknikere var også Arbejdstilsynet en del af brandundersøgelsen på ejendommen i Åspe. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

43-årig omkommet: Nu har politiet fundet brandårsagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var formentlig en gnist fra statisk elektricitet, der udløste den eksplosionsagtige brand i Åspe, der i sidste uge kostede en 43-årig mand fra Hjordkær livet.

BREDEBRO: Politiet betragter sagen vedrørende dødsbranden i Åspe i sidste uge som opklaret.

- Som udgangspunkt kan vi sige, at branden er opstået i forbindelse med rengøring af malergrej. Der er anvendt cellulosefortynder. Det er formentlig en gnist fra statisk elektricitet, der har antændt fortynderen. Herefter er det gået stærkt, siger politikommissær John Weber fra Syd- og Sønderjyllands Områdestation Syd, Sønderborg.

Ved branden i ejendommen i Åspe i Bredebros udkant torsdag i sidste uge omkom den 43-årige René Hjortlund Terp, Hjordkær. Han var på arbejde i ejendommen og blev ved den eksplosionsagtige brand så alvorligt forbrændt, at han få timer senere døde på Rigshospitalet.

Der var ikke andre personer til stede i bygningen, da branden brød ud.

Allerede da de første brandfolk ankom til ejendommen, stod flammerne op af taget og ud gennem vinduerne.
Bent Hansen, indsatsleder, Brand & Redning Sønderjylland, Tønder

Undersøgelsen

Brandalarmen lød klokken 11.32, og få minutter efter var de første slukningskøretøjer fremme. Det var personer i nærheden, der havde hørt braget og set røgen fra ejendommen, der ringede 112.

- Allerede da de første brandfolk ankom til ejendommen, stod flammerne op af taget og ud gennem vinduerne, sagde indsatsleder Bent Hansen, Brand & Redning Sønderjylland, efterfølgende.

Da brandfolkene ankom, havde René Hjortlund Terp selv reddet sig ud af bygningen. Han blev hårdt kvæstet fløjet i helikopter til Rigshospitalets afdeling for brandsår. Men hans liv kunne altså ikke reddes.

Ud over politiet og brandteknikere var også Arbejdstilsynet en del af brandundersøgelsen. Den betragtes af politiet som næsten afsluttet.

- Vi afventer endnu nogle erklæringer til den endelige rapport, siger John Weber om den voldsomme ulykke.

Blandt de forhold, politiet skal have nærmere belyst, er udlejningsforholdene vedrørende den brændte bygning samt den omkomnes ansættelsesforhold.

René Hjortlund Terp efterlader sig ud over sin hustru også tre døtre. Ifølge familiens dødsannoncer bisættes han kommende tirsdag fra Hjordkjær Kirke.

43-årig omkommet: Nu har politiet fundet brandårsagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce