Skruer løsnet på gyngestativ: Friskole er hårdt ramt af hærværk

Svenstrup Friskole har været ramt af hærværk blandt andet på gyngestativerne. Arkivfoto: Timo Battefeld

Skruer løsnet på gyngestativ: Friskole er hårdt ramt af hærværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Over en periode har Svenstrup Friskole på Nordals oplevet, at nogen ødelægger ting på og omkring skolen. Blandt andet er gyngestativ gjort ustabilt.

Nordals: Svenstrup Friskole har de seneste måneder været ramt af hærværk.

- For tiden oplever vi desværre, at der er nogen, som ødelægger ting på og omkring skolen. Noget kan være drengestreger, men andet er decideret farligt for dem, som bruger legepladsen og skolen, siger leder Arne Munkgaard.

Der er løsenet skruer på friskolens gyngestativ, som blev meget ustabilt. Der er også udøvet hærværk på elevernes drivhus og udendørs højbede, som børnene lavede sidste år.

- Eleverne har brugt en masse tid på at lave det. Sidste år kunne de spise agurker og tomater derfra, men sådan bliver det desværre ikke i år, siger Arne Munkgaard.

Hærværksmænd har også ødelagt ventilationshætter på taget af en bygning, der kunne have ført til indtrængende vand og store skader på bygningen og de installationer, som driver udluftningen.

- Vi har nu bedt skolens elever og byen holde øje. Det er ikke andet end et par dage siden bestyrelsesformanden så nogle drenge på taget, men det lykkedes dem at stikke af.

Vi vil meget gerne til bunds i det her, så de ansvarlige kan blive stillet til ansvar, og vi undgår hærværk i fremtiden.
Frode Munkgaard, friskoleleder

Drenge under mistanke

Arne Munkgaard har i alle tilfælde kontaktet politiet og afleveret billeder fra skolens videovervågning til brug i efterforskningen.

- Vi vil meget gerne til bunds i det her, så de ansvarlige kan blive stillet til ansvar, og vi undgår hærværk i fremtiden.

Han har fornyligt fået en henvendelse fra en borger i Svenstrup, der oplyste, at han vidste noget. Borgeren har udleveret nogle navne på drenge mellem 12 og 15 år, som mistænkes for at stå bag hærværket.

Navnene er nu overgivet til SSP - et samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi, der har til formål at forebygge kriminalitet blandt børn og ung, som tager fat i de mistænkte.

- I stedet for at dunke dem i hovedet er det vigtigere, at de får en fornemmelse for, hvad det er, de ødelægger og får lært at passe på tingene, siger skolelederen, der også gerne ser, at hærværksmændene hjælper med reetablering af drivhuset.

Skruer løsnet på gyngestativ: Friskole er hårdt ramt af hærværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce