Sønderjysk konkurskonge opruster: Hyrer stjerneadvokat i sag om tæskehold

Finn Brink Andersen har hyret Karoly Németh (billedet) til forsvare sig i en sag, hvor han står tiltalt for at have hyret et tæskehold bestående af rockere til at opkræve en gæld på 600.000 kroner. Arkivfoto: Ritzau/Scanpix

Sønderjysk konkurskonge opruster: Hyrer stjerneadvokat i sag om tæskehold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når ankesagen mod den sønderjyske konkursrytter Finn Brink Andersen starter i landsretten til foråret, bliver det med hjælp fra en af Danmarks mest kendte forsvarsadvokater, Karoly Németh. Her står Finn Brink Andersen tiltalt for at have hyret et tæskehold bestående af rockere til at opkræve en gæld på 600.000 kroner.

Ankesag: I begyndelsen af maj blev Finn Brink Andersen ved byretten i Horsens idømt et års fængsel for afpresning. Det skete, efter han, ifølge anklagen, ad to omgange havde hyret et tæskehold til at opkræve en gæld på 600.000 kroner hos en mand i Sommersted ved Haderslev.

Den dom ankede Brink med det samme, og når sagen til foråret kommer for landsretten, skyder den sønderjyske konkurskonge med det helt tunge skyts i forsøget på at blive frikendt.

Finn Brink Andersen har nemlig hyret den kendte forsvarsadvokat Karoly Németh. Han var blandt andet forsvarer i Carl Holst-sagen og har desuden virket som advokat for fodboldlegenden Peter Schmeichel, cykelrytteren Michael Rasmussen og Parken-boss Flemming Østergaard.

Han er simpelthen Danmarks bedste forsvarsadvokat
Finn Brink Andersen
Sagen om tæskeholdet
I begyndelsen af maj i år blev Finn Brink Andersen idømt et års fængsel for at have overtrådt straffelovens paragraf 281 om afpresning. Det skete, efter han angiveligt skulle have hyret et tæskehold bestående af tre mænd med rockerforbindelser til at opkræve en gæld på 600.000 kroner fra en mand i Sommersted ved Haderslev.Finn Brink Andersen ankede straks dommen, og sagen kommer til foråret for landsretten.

Her har han hyret den kendte forsvarsadvokat Karoly Németh, der blandt andet er kendt fra Carl Holst-sagen.

Finn Brink Andersen er tidligere idømt en konkurskarantæne, der betyder, at han i en periode ikke må drive virksomhed

Sagen med de tre mænd og Finn Brink Andersen er opstået som resultat af en telefonaflytning, der var sat op i forbindelse med en større narkoefterforskning, som politiet havde iværksat nogle måneder forinden.

Danmarks bedste

59-årige Finn Brink Andersen har tidligere været direktør i 18 selskaber, der er gået konkurs eller er blevet tvangsopløst, og han blev i foråret idømt en konkurskarantæne, der betyder, at han frem til 2024 ikke må drive virksomhed.

Han og Karoly Németh har kendt hinanden i mere end 25 år, og det er ikke første gang, at den berømte advokat forsvarer ham. Derfor er Finn Brink Andersen også glad for, at det er lykkedes ham at tilknytte Németh. Han ved nemlig, hvad han kan forvente.

- Han er simpelthen Danmarks bedste forsvarsadvokat, siger Finn Brink Andersen til JydskeVestkysten.

Brink har en sag

Tidligere har Finn Brink Andersen kaldt byrettens dom for "latterlig", og han mener slet ikke, at han har afpresset nogen. Og han er da også overbevist om, at han, med hjælp fra Németh, bliver frikendt, når sagen kommer for landsretten.

- Bare vent og se, siger han. Så skråsikkert ønsker Karoly Németh dog ikke at udtale sig, men han mener, at Finn Brink Andersen har en sag.

- Jeg blev først engageret i sagen for en måned siden, så jeg har ikke det fulde overblik, men det er min vurdering, at han ikke burde være blevet idømt et års fængsel i denne sag, siger Karoly Németh.

Ankesagen skulle egentlig allerede have været for landsretten i Viborg onsdag, men er blevet udskudt til engang i foråret.

Sønderjysk konkurskonge opruster: Hyrer stjerneadvokat i sag om tæskehold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce