Rømmet Hvide Sande-kutter driver rundt ud for Blåvandshuk

Sydmolen i indsejlingen i Hv.sande i storm. Foto: Jørgen Kirk

Rømmet Hvide Sande-kutter driver rundt ud for Blåvandshuk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag blev besætningen på RI 524 "James Robert" reddet af Forsvarets redningshelikopter fra Skrydstrup. Lørdag driver skibet stadig rundt i Nordsøen vest for Blåvandshuk.

Forsvarets redningshelikopter måtte i aktion fredag, da et nødsignal blev udsendt fra krabbefiskerskibet "James Robert" fra Hvide Sande.

Klokken 12.13 indløb alarmen fra fartøjet, om at det var begyndt at synke. På det tidspunkt befandt kutteren sig omkring 70 kilometer ude i Nordsøen ud for Holmsland, og derfor blev Forsvarets helikopter sat ind for at redde de nødstedte fiskere - en dansk skipper fra Lemvig og fire polske ansatte.

- De blev firet op i helikopteren fra skibet én efter én og blev derefter fløjet til Esbjerg, fortæller major og vagthavende officer Allan Jydemand Mortensen fra Forsvarets Operationscenter til Ritzau.

Driver endnu

Det er endnu uvist, hvorfor skibet begyndte at synke. De videre undersøgelser står politiet og Søfartsstyrelsen for.- Kutteren har man ladet drive, da vejret er dårligt - der er megen blæst og mange bølger i området. Desuden er det en civil opgave at bjærge den.

- Derfor har vi udsendt et navigationsvarsel for at gøre opmærksom på skibets tilstedeværelse i Nordsøen, siger Allan Jydemand Mortensen.

Mens redningshelikopteren var undervejs, holdt besætningen på et nærliggende portugisisk skib øje med situationen omkring fiskekutteren og holdt Forsvarets Operationscenter opdateret om udviklingen på stedet.

Lørdag er RI 524 stadig ikke sunket, men driver for vinden i østlig retning omkring 30 sømil ud for Blåvandshuk.

Det har ikke være muligt af få fat i skipperen eller rederen bag "James Robert" for en kommentar.

Rømmet Hvide Sande-kutter driver rundt ud for Blåvandshuk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce