Region Syddanmark villig til at deltage i ministers høreapparat-forsøg

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby vil blandt andet gøre det lettere at overføre høretests digitalt mellem høreklinikker og på den måde slippe for dobbeltarbejde. Foto: Heinz-Peter Bader/Scanpix

Region Syddanmark villig til at deltage i ministers høreapparat-forsøg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alt, der kan forbedre situationen på høreområdet, er interessant, lyder det fra Poul-Erik Svendsen (S), formand for sundhedsudvalget i Region Syddanmark.

Udspil: Så længe det kan skabe forbedringer på høreområdet, er Region Syddanmark villig til hvad som helst.

Det siger Poul-Erik Svendsen (S), formand for sundhedsudvalget i Region Syddanmark, efter at sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) søndag meldte ud i JydskeVestkysten, at hun har afsat 115 millioner kroner på regeringens finanslovsforslag til de mange problemer, der hersker på høreområdet.

Opnår regeringen flertal bag udspillet i de igangværende finanslovsforhandlinger, skal en del af pengene bruges til at teste et nyt digitalt system, der skal skabe en mere effektiv visitation til høreapparater. Blandt andet skal hørepatienters høretests automatisk kunne overføres mellem klinikker, så man undgår at foretage samme test flere gange.

Til at starte med vil Ellen Trane Nørby afprøve det nye system i en enkelt region. Søndag sagde hun i den forbindelse til JydskeVestkysten, at hun håber, at en af landets frem regioner hurtigt byder sig til.

Regeringens udspil på høreområdet
  • Søndag meddelte sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) ud, at hun har afsat 115 millioner kroner til høreområdet på regeringens finanslovsforslag. Udspillet består af følgende:
  • Et nyt digitalt system til at effektivisere visitationen skal testes i en region.
  • Behandlingstilbud skal være mere gennemsigtige. Herunder skal private klinikker informere klarere, og patienter skal sikres samme adgang til at få erstattet mistede høreapparater.
  • Der skal stilles nationale krav til kvaliteten af behandlingen.
  • De faglige ressourcer som eksempelvis audiologiassistenter skal bruges bedre.
  • Der skal indsamles mere data og viden på høreområdet.
  • Det skal sikres, at patienter modtager uvildig behandling og rådgivning.

Regionernes ansvar

Umiddelbart lyder der altså positive toner fra Region Syddanmark.

- Vi er til enhver tid åbne for at gå ind i alt, der kan udvikle forbedringer, siger Poul Erik Svendsen.

Han understreger dog, at den altoverskyggende førsteprioritet er at komme de meget lange ventetider til livs. I gennemsnit har en hørepatient i Region Syddanmark de seneste år skulle vente 78 uger på et høreapparat, og det betyder, at regionen har landets længste ventetider.

Derfor glæder det Poul-Erik Svendsen, at regionerne står til at modtage fem millioner kroner hver fra staten, hvis ministerens udspil overlever finanslovsforhandlingerne i sin nuværende form.

- Det vil gøre en forskel, hvis vi får fem millioner kroner mere, siger han.

Statens opgave

Både Høreforeningen og Dansk Folkeparti har dog kritiseret ministerens udspil for ikke i tilstrækkelig grad at koncentrere sig om af afvikle vente-puklen. Fra ministeren lyder det, at det er regionernes eget ansvar at komme de lange ventelisterne til livs, mens hendes eget udspil mere skal ses som en fremtidssikring af høreområdet.

Poul-Erik Svendsen kalder den udmelding for "primitiv pædagogik".

- Det er statens opgave at give regionen de penge, der skal bruges til de opgaver, der skal løses. Det er Folketingets udfordring, at flere og flere bliver berettiget til høreapparat, så giv os de penge, vi skal bruge, siger Poul-Erik Svendsen.

Fremtidig udfordring

Han henviser til, at 800.000 danskere i dag opfylder de kriterier, der berettiger et høreapparat, mens kun 300.000 benytter sig af det.

- Hvis de sidste 500.000 byder sig til, så har vi alle sammen en udfordring, siger Poul-Erik Svendsen, der gerne havde set, at man havde fundet en løsning allerede ved overenskomstforhandlingerne med regionerne i foråret.

Men Poul-Erik Svendsen, har ministeren ikke en pointe, idet Region Syddanmark selv valgte at spare 11 millioner kroner på høreområdet i 2014?

- Jo, helt sikkert. Vi har også hentet vores besparelse ind ved at give 13 millioner kroner til området her i 2018. Jeg er bare træt af, at man altid skal slå hinanden i hovedet i stedet for at erkende, at høreområdet har udviklet sig helt vildt. Den samlede lovgivning skal løftes, siger han.

Finanslovsforhandlingerne på sundhedsområdet, som høreområdet er en del af, startede mandag.

Region Syddanmark villig til at deltage i ministers høreapparat-forsøg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce