Efter seriehærværk: 15-årig dreng er blevet varetægtsfængslet

Hærværket er blandt andet gået ud over 10 biler fra Aabenraa Jobcenter. Arkivfoto: Kim Petersen

Efter seriehærværk: 15-årig dreng er blevet varetægtsfængslet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 15-årig dreng blev taget på en tunet knallert i Tønder. Nu er han sigtet for groft hærværk og er angiveligt med i den gruppe, som har hærget i det sønderjyske område.

Tønder/Aabenraa/Sønderborg: En 15-årig dreng fra Rødekro er ved et grundlovsforhør ved retten i Sønderborg varetægtsfængslet i fire uger for groft hærværk for et sekscifret beløb.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre. Anklager Mathilde Sørensens sigtelse mod den 15-årige var syv forhold med hærværk, hvoraf han kun erkender et enkelt forhold. Anklagemyndigheden begærede herefter dørlukning med den begrundelse, at der er medgerningsmænd på fri fod. Begæringen tog dommer Mette Hartmann Andresen til efterretning.

Grunden til, at politiet har fået fat i den 15-årige, skyldes en banal færdselssag i Tønder søndag eftermiddag. Han kørte på sin tunede knallert ad Nørregade og blev standset lige ud for politistationen. Han blev vinket ind til siden, da en politipatrulje ville tjekke, om knallerten var tunet. Det holdt stik, og politiet beslaglagde knallerten. Det blev den 15-årige sur over og hævnede sig. Klokken 21.00 klatrede han over hegnet til selv samme politistation og kastede sten gennem ruderne til to private biler, der stod parkeret inde på politigårdens område. Den 15-årige blev anholdt på stedet.

Hærværk i marts

Efter JydskeVestkystens oplysninger er den 15-årige med i den gruppe, hvor politiet tidligere har anholdt to drenge og en 19-årig kvinde for omfattende hærværk midt i marts måned mod biler og bygninger i Aabenraa og Sønderborg. De anholdte er fra Aabenraa- og Rødekro-området.

Gerningsmændene har angiveligt knust ruder i biler og bygninger i Aabenraa. I Sønderborg er det bl.a. gået ud over hjemmeplejefirmaet Diakon, der fik smadret ruder i 12 biler, og biler parkeret ved Sønderborg Sygehus gik heller ikke ram forbi.

Den 15-årige, som blev anholdt i Tønder, erkender kun hærværket på bilerne ved politistationen. Han nægter de øvrige forhold. I sigtelsen er to kvinder nævnt i de mange forhold om hærværk.

Efter seriehærværk: 15-årig dreng er blevet varetægtsfængslet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce