Hans Olav Okkels var en gave for folkekirken

H. O. Okkels var i mange år sognepræst i Sønder Hygum og Fole og boede fra afskeden i 2002 i Roager og flyttede for kort tid siden til Løgumkloster. PR foto

Hans Olav Okkels var en gave for folkekirken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pastor emeritus Hartvig Wagner, Herning, har sendt et mindeord om pastor Hans Olav Okkels, Løgumkloster:

Søndag 10. marts døde pensioneret sognepræst Hans Olav Elmquist Okkels på Universitetshospitalet i Odense 83 år gammel. Om fredagen blev han på gaden i Løgumkloster, hvortil han for nylig var flyttet, ramt af hjertestop. En forbipasserende hjalp ham og fik alarmeret en helikopter, som bragte ham til hospitalet. Hans tre sønner nåede frem fra Norge, Sverige og Tønder og fik taget afsked med deres far.

Med Hans Olav Okkels' bortgang har Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse mistet en trofast og dygtig bannerfører. Kort efter udgivelsen af pjecen "Kirkens ja og nej" i 1964 sluttede Okkels sig til kredsen bag udgivelsen, der hurtigt voksede under navnet Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse (KSBB) med egen bestyrelse, som Okkels blev medlem af allerede i 1966.

Lige siden og frem til sin død har Okkels ydet en omfattende og betydningsfuld indsats i KSBBs bestyrelse, som han fra 2012 til 2018 var formand for. I det udadvendte arbejde fik han særlig betydning som redaktør af Kirkelig Information i en lang årrække. Han har endvidere udbredt kendskabet til KSBB gennem mange indlæg i aviser og tidsskrifter alt sammen i den hensigt at fastholde Folkekirken på sin evangelisk-lutherske bekendelse. Der blev også tid til udgivelse af egne skrifter.

Den indsats, Okkels har ydet i KSBB, fremstår særligt markant i lyset af det store arbejde, han samtidig har ydet i andre kirkelige sammenhænge. I årene 1971-1978 var Okkels timelærer på Menighedsfakultet (MF) og i samme periode medlem af bestyrelsen, hvor han var formand fra 1972. I nogle år var han formand for Sommersted Ungdomsskole, og som medlem af Præsteforeningens hovedbestyrelse 1990-1996 nød han stor anerkendelse.

I alt, hvad Hans Olav Okkels foretog sig, lod han sig lede af tilliden til Guds ord i Bibelen og i kirkens bekendelse gennem alle århundreder. Hans teologiske indsigt var imponerende, og han forstod at formidle den på en smittende og rammende måde både i tale og skrift ofte med en velgørende humor.

Det var derfor helt på sin plads, at han sidste år blev udnævnt til æresmedlem ved sin fratræden som formand. Og nu ved hans bortgang må vi sige tak og ære være Gud for den gave, vi i KSBB og hele folkekirken fik i Hans Olav Okkels.

Hans Olav Okkels var en gave for folkekirken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce