Han vil løfte Europallen til luksusmøbel

Niels-Henrik Iversen med sine TransporTables. Nu skal møblerne produceres til showrooms. Det bliver i gallerier i Jylland og på Sjælland. Foto: Yvonn Tittel

Han vil løfte Europallen til luksusmøbel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Niels-Henrik Iversen kan det med ord. Nu kombinerer han ordene med sin egen møbellinje af pallemøbler i luksusudgave og medfølgende fortælling.

Varde/Årre: Hvem i Varde kan ikke huske sloganet ned ad tårnet på den gamle metodistkirke: "Vi har mange ideer, vi ikke har fået endnu". Det var dengang, reklamebureauet VestMedia boede bag murene.

I dag er Niels-Henrik Iversen stadig reklamemand, nu i solofirmaet Niels-Henr!k, og han er også lige sprunget ud i en helt ny dimension, med ord og møbler. I samarbejde med Kvist Industries i Årre er han undervejs med møbelserien TransporTables, som han skrev historien til, før han udviklede møblet.

- Tanken havde været der længe. Jeg kalder det en hyldest til Europallen, siger han og fortsætter:

- Det er ligesom, når vin får sin egen smag, når vin får sin helt egen verden og sin egen smag, når du ved, hvem der har produceret den, hvor og under hvilke forhold.

Pallemøblet
Niels-Henrik Iversens pallemøbel er udviklet fuldstændig tro mod den standardiserede Europalle, og den produceres i nøjagtige dimensioner som sit oplæg, som halvpalle og helpalle.Helt ned til søm-placering er nøjagtigt kopieret, dog i TransporTables er der ikke søm, men sorte propper.

TransporTables bliver produceret i fem variationer af eg: Ubehandlet, lakeret, sæbebehandlet, sort og røget eg.

Tilbehør er læderpude og glasplade, facetskåret i diamantglas. Knapperne på læderpuden svarer igen til sømplacering i pallen.

Tanken er, at møblet er både siddemøbel, bænk og bord.

Historien om pallen kan læses på hjemmesiden i møbelseriens navn.
Jens Bach Mortensen, th., administrerende direktør på Kvist Industries i Årre, der skal producere pallemøblet i luksusudførelse for Niels-Henrik Iversen. Foto: Yvonn Tittel
Jens Bach Mortensen, th., administrerende direktør på Kvist Industries i Årre, der skal producere pallemøblet i luksusudførelse for Niels-Henrik Iversen. Foto: Yvonn Tittel

Historien og møblet - og omvendt

Det er historie-fortælling. Niels-Henrik Iversen havde skrevet det hæfte om Europallen, der følger med møblet, før han gik til Kvist Industries. Ligesom han havde fundet på navnet: "TransporTables".

- Det er genialt, siger Jens Bach Mortensen.

Han er administrerende direktør på Kvist Industries, hvor første serie af pallemøbler i luksusklassen er klar til at blive sat i produktion.

- Det bliver små produktioner. Det er så dyrt et møbel, at vi vil producere, når ordrerne er inde, siger han.

Kvist Industries har sin udviklingsafdeling i Årre. Det er her, nye møbler bliver modnet og vurderet. Det er også her, TransporTables vil blive produceret, så længe, salget er begrænset. Udviklingsafdelingen får fire nye modeller ind til vurdering hver uge.

- En del af det er altid mavefornemmelse. Hvad der slår igennem, kan vi ikke forudsige. Da Rolf Hay kom til os med sin stol for ti år siden, var der ingen andre i branchen, der ville røre ved den. Vi ville, og det er den største succes i nyere, dansk møbeldesign, siger Jens Bach Mortensen.

Priser mellem 11 og 19.000 kroner

Om TransporTables ruller i det spor, vil vise sig. Foreløbig har Niels-Henrik Iversen sin markedsstrategi klar:

- Vi satser på fire hovedgrupper: Transport- og shippingbranchen og gallerier og museer, siger Niels-Henrik Iversen.

Hovedgrupperne er udvalgt efter møblets historie. Dér, hvor historien vil give størst genlyd, vil et palle-møbel i luksuskvalitet have mest berettigelse. I næste bølge kan salg til private følge efter. For dem, der vil have en fuldstændig tro kopi af de standardiserede Europaller, bare i luksus og til priser mellem 11 og 19.000 kroner.

Han vil løfte Europallen til luksusmøbel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce