80 år Hans Jørgen Thaysen


80 år Hans Jørgen Thaysen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

80 år

Civiløkonom Hans Jørgen Thaysen fhv. koncerndirektør og bestyrelsesformand, Hulsøvej 15 G, Gilleleje, fylder 80 år søndag den 7. juli.

Han er født på den yderste spids af Als, Holmskov.

Efter uddannelse i slagterisektoren, herunder studieophold ved DBC i England, fulgte et sporskifte til stillingen som kontorchef i filmselskabet MGM, der efter en årrække afløstes af et job som økonomichef i IT-koncernen MDS A/S, hvor han efter sin HD-eksamen fortsatte som Scandinavian Controller med det overordnede økonomiske ansvar for selskaberne i Danmark og Sverige.

Herefter fulgte en tre års periode som finansdirektør i Mobil Oil A/S, hvorefter han skiftede til stillingen som adm. direktør i medieselskabet MBR, der udviklede sig til en markant aktør på medieformidlingsmarkedet ved i 1989 at blive del af Grey Communications Group A/S, hvor Hans Jørgen Thaysen indtrådte i koncerndirektionen. De næste mange år blev

helliget opgaven at medvirke ved udviklingen af Grey Communications Group til en skandinavisk reklame-og mediekoncern, omfattende reklamebureauer, special bureauer, medieselskaber og grafiske virksomheder, der med hovedsæde i København hurtigt udviklede sig til en betydelig spiller på det skandinaviske marked, hvor især etableringen af medieselskaberne MediaCom lykkedes i en sådan grad, at størrelse og faglig tyngde hurtigt udviklede dem til ledende selskaber i de respektive tre lande.

Hans Jørgen Thaysen forlod i 2001 sin stilling som koncerndirektør for at blive bestyrelsesformand i Grey Global Group Denmark A/S, en post han varetog til sin endelige afgang fra Grey i 2004.

Der er reception på dagen på Gilleleje Badehotel fra kl. 13.00-17.00.

80 år Hans Jørgen Thaysen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce