Pernille fik stjålet sin båd efter en enkelt fremvisning: Det er mærkeligt

Sådan ser båden og bådtraileren ud. Hvis du støder på tingene, kan du kontakte politiet på 114. Privatfoto

Pernille fik stjålet sin båd efter en enkelt fremvisning: Det er mærkeligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Jeg blev frustreret, ked af det og vred over, at der er nogen, der kan finde på at tage mine ting, siger Pernille Sandvang, der har fået stjålet sin båd. Tyveriet er anmeldt til politiet, og Pernille har efterlyst båden på Facebook.

Kolding: Pernille Sandvang har i et par år gået og overvejet, om det var tid til at få sig en ny båd. Og her hen mod slutningen af sejl-sæsonen besluttede hun sig for, at nu skulle det være. Båden blev sat til salg, og i lørdags kom en potentiel køber forbi adressen ved Kystvej i Bjert lidt uden for Kolding for at se på båden.

Alt var i den skønneste orden.

Lige indtil tirsdag aften. Her opdagede Pernille Sandvang nemlig, at hendes båd og den tilhørende trailer var blevet stjålet.

- Jeg blev frustreret, ked af det og vred over, at der er nogen, der kan finde på at tage mine ting. Det var det første, jeg lige tænkte. Og så skulle jeg jo til at finde ud af, hvad der er op og ned i det her, siger Pernille Sandvang, der med det samme meldte tyveriet til politiet.

Ifølge Pernille Sandvang stod båden "semi-skjult". Den var ikke bare sådan lige til at se. Ud over båden og traileren blev der også stjålet en lygtebom og nogle andre ting, som ikke lige lå i umiddelbar nærhed af båden. Disse ting viste hun også frem under lørdagens fremvisning, men hun er ikke parat til at mistænke den potentielle køber.

- Der var ikke noget mistænkeligt over det. Det er bare mærkeligt, den forsvinder efter en enkelt fremvisning, siger Pernille Sandvang, der har nogle overvågningsbilleder fra stedet, men ikke vil dele dem, da hun i så fald selv vil gøre noget ulovligt.

Pernille Sandvang fik flere henvendelser om sin båd, der var til salg, men nåede kun en enkelt fremvisning, inden den blev stjålet. Privatfoto
Pernille Sandvang fik flere henvendelser om sin båd, der var til salg, men nåede kun en enkelt fremvisning, inden den blev stjålet. Privatfoto

Facebook en god hjælp

Båden er i øjeblikket efterlyst, men politiet har oplyst til Pernille Sandvang, at der ikke er baggrund for en efterforskning. I jagten på båden har hun desuden taget Facebook i brug, og torsdag efterlyste hun båden flere steder på det sociale medie. Hendes opslag er i alt blevet delt 1195 gange i skrivende stund, lige som hun også har fået omkring 100 kommentarer.

- Det er en super hjælp at få. Der har været en del positive reaktioner. Folk har skrevet, at de selv har været ude for det samme, og andre har hørt noget pusle uden for, siger Pernille Sandvang.

- Men jeg må vente, og jeg håber, der er nogen på Facebook, der hører eller ser noget, siger hun.

Båden er en sportsbåd af mærket Quicksilver 470.

Det fremgik ikke af salgsannoncen, hvor båden præcist befandt sig. Privatfoto
Det fremgik ikke af salgsannoncen, hvor båden præcist befandt sig. Privatfoto

Pernille fik stjålet sin båd efter en enkelt fremvisning: Det er mærkeligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce