Mette: Det har været helt fantastisk at bruge terapihaven

Mette Nebel. Foto: Søren Gylling

Mette: Det har været helt fantastisk at bruge terapihaven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her kan du læse om fire borgeres erfaringer med at bruge Terapihaven Møllebæk. Det er en have, som netop har modtaget 1.790.000 kroner fra Trygfonden.

Kolding: Fuglene synger, bækken risler, og der er højt til loftet i Terapihaven i Møllebækken ved Geografisk Have. Her kan du møde et fire kvinder, der har været eller er i gang med et forløb i haven.

Mette tanker op
Lisbeth Thule Offer. Foto: Søren Gylling

Mette Nebel:

- Det har været helt fantastisk, hvad jeg har fået ud af et ti-ugers forløb i terapihaven. Det begyndte i august sidste år, og jeg kom med, fordi jeg var sygemeldt efter en ulykke, hvor jeg fik piskesmæld. Ulykken gav mig smerteproblematikker og udfordringer i forhold til koncentration og hukommelse.

- Under forløbet har jeg fået en masse værktøjer, som jeg kan bruge i min hverdag. Jeg har lært at blive tanket op på en måde, jeg ikke har kendt før. Det handler blandt andet om nærværsøvelser og mindfulness. Det hjælper, så jeg kan finde ro i en smerteforpint krop. Det har givet så meget, at kurset er foregået i naturen. Her er lyset og lydene anderledes, end hvis vi havde været indendørs.

Naturen gav energi
Tina Helveg Jensen. Foto: Søren Gylling

Lisbeth Thule Offer:

- Jeg kom med, fordi jeg har haft en kræftsygdom, og som følge af det, har jeg haft en belastningsskade, hvor jeg har haft svært ved at rumme støj og har haft besvær med koncentration og hukommelse. Her har jeg lært at få pauser i løbet af dagen, at få ro i hovedet og styr på tankerne.

- Naturen og den friske luft har utrolig stor betydning i forhold til at blive klar i hovedet. Det gav mig energi, og det havde jeg ikke for meget af på det tidspunkt. At det foregik i naturen gav en ekstra dimension. Noget af det, jeg har lært, er at være mere opmærksom på det, jeg ser og hører. Det kan være vinden i træerne eller fuglene, der synger. Mit forløb varede vist ni uger, og det foregik i efteråret 2017.

Store fremskridt
Herdis Kiilsgaard. Foto: Søren Gylling

Tina Helveg Jensen:

- Det har været helt vildt fantastisk og jeg er så glad for at komme i terapihaven. Jeg har været her i et år, men jeg skal i jobafklaring, og så slutter det nok. Jeg kom herop efter en blodprop, der har givet mig følelsesforstyrrelser i min højre side. Det har ikke ændret sig, men jeg har fået øvelser, så jeg er blevet bedre til at mærke mig selv, og jeg kan mærke stor forskel på mine bevægelser.

- Vi laver forskellige ting i gruppen. Det kan være øvelser, hvor vi bevæger os rundt omkring i skoven. Det kan også være mindfulness, hvor du kan mærke dig selv. Britta (faglig koordinator Britta Husfeldt) tager også temaer op. Et tema kunne være accept.

Svæver på en sky

Herdis Kiilsgaard:

- Jeg har haft kræft ad flere omgange siden 1996, og jeg er stadig i behandling. Mit forløb her i terapihaven er afsluttet, men jeg kunne saftsuseme godt tænke mig at være med igen. Jeg bruger stadig noget af det, jeg har lært. Under forløbet fik jeg engang et fokuskort, der sagde, at jeg skulle sætte mig ned til åen. Lige pludselig væltede tårerne ud af mig, for mens jeg var der, gik det op for mig, hvor meget min mand egentlig har gjort for mig. Det gav en fantastisk ro i kroppen.

- Selv om jeg havde haft en dårlig morgen, når jeg gik hen til terapihaven, så har jeg næsten altid svævet på en sky, når jeg er gået herfra, fordi jeg synes, at jeg har fået så meget.

Mette: Det har været helt fantastisk at bruge terapihaven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce