Læge dropper medicinsk cannabis efter mediestorm

Bent Damgaard nåede at ordinere medicinsk cannabis til omkring ti patienter, inden han kom i medierne, og lægehuset besluttede at stoppe. Arkivfoto: Casper Vagner Christensen

Læge dropper medicinsk cannabis efter mediestorm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bent Damgaard kom i vælten i januar, da han fortalte, han havde ordineret medicinsk cannabis. Men det gør han ikke længere, for efter hans lægehus har åbnet for patienttilgang, vil de ikke risikere at blive overrendt.

Kolding: I januar fik læge Bent Damgaard lidt af en tur i mediemøllen.

Til blandt andre JydskeVestkysten fortalte Bent Damgaard, at han var en af de få læger i landet, der gerne ville ordinere medicinsk cannabis til sine patienter som et led i den meget omdiskuterede forsøgsordning med medicinsk cannabis, som trådte i kraft ved årsskiftet.

Han fortalte, at han i nogle måneder havde ordineret magistralt fremstillet medicinsk cannabis, hvilket vil sige, at medicinen var fremstillet på et apotek, til enkelte patienter. Han fortalte samtidig, at det blot var et beskedent forsøg, han var i gang med.

Men nu er det slut. Ringer man til Lægerne ved Slotssøen, bliver man mødt af en stemme, der fortæller, at lægehuset ikke deltager i forsøgsordningen. Klikker man ind på lægehusets hjemmeside, står samme besked under fanen "medicinsk cannabis".

- Vi træder lidt vande, og vi har valgt at sætte det på pause. Det skyldes, at vi ikke vil blive overrendt af patienter, fortæller Bent Damgaard.

Medicinsk cannabis
Den nye medicinske cannabis, som de danske læger har fået lov til at udskrive, fås i to præparater, der hedder Bediol og Bedrocan. Begge fås i form af en te.

Det, Bent Damgård hidtil har udskrevet, hedder cannabidiol (CBD) og tetrahydrocannabiol (THC). CBD har ingen euforiserende effekt, mens du bliver skæv af THC. Læs mere om medicinsk cannabis på: www.laegemiddelstyrelsen.dk/da/special/medicinsk-cannabis

På standby

Da Bent Damgaard udtalte sig i januar, havde Lægerne ved Slotssøen lukket for patienttilgang. I januar købte lægehuset et ydernummer af Region Syddanmark, hvilket betyder, klinikkens dør igen er åben for nye patienter.

- Vi har gjort det for at beskytte vores praksis. Vi kan ikke magte det, hvis der begynder at komme en masse patienter, der vil have medicinsk cannabis, så vi har sat det i bero, understreger Bent Damgaard.

Du kom en del i vælten i begyndelsen af januar. Fik I en mange henvendelser efterfølgende?

- Der var noget der, ja. Så der begyndte jeg at fortryde lidt. Derfor har vi sat det lidt på standby, siger Bent Damgaard.

Forsøgsordningen med medicinsk cannabis trådte i kraft 1. januar 2018 og løber fire år og frem. Ordningen har givet lægerne lov til at ordinere medicinsk cannabis i form af plantens topskud eller blomst. Lægernes faglige selskab har fra start været kritiske og opfordret lægerne til ikke at ordinere midlet.

Læge dropper medicinsk cannabis efter mediestorm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce