Kromutter på kendt værtshus taget i at bruge falsk alkoholbevilling

Sagen kører torsdag, hvor der også falder dom. Der er lagt op til, at den 43-årige tilstår. Foto: Søren Gylling

Kromutter på kendt værtshus taget i at bruge falsk alkoholbevilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torsdag skal en 43-årig kvinde, der har stiftet værtshuset Domhuset, møde i Retten i Kolding tiltalt for at have benyttet sig af en falsk alkoholbevilling. Det skulle ifølge anklageskriftet være sket mellem maj og oktober 2017.

Kolding: I årevis har der været fest og glade dage på Låsbygade 59, hvor værtshuset Domhuset i dag ligger. Værtshuset, der i sin tid hed Landmandshotellet, har de seneste år været fyldt med lyden af elektriske trommer, og før det var det lyden af heste i galop og spillelystne gæster, der indtog stedet.

Nu viser det sig, at der i en periode måske har været lidt for festligt på stedet. I hvert fald i forhold til hvad værtshuset havde ret til.

Den kvindelige stifter af Domhuset skal nemlig torsdag for Retten i Kolding tiltalt for at have benyttet sig af en falsk alkoholbevilling. Det fremgår af et anklageskrift mod den 43-årige kvinde, der ikke længere driver stedet.

Overtrædelsen skulle være sket i perioden 18. maj 2017 til den 14. oktober samme år. Her skulle værtshuset ifølge anklageskriftet have udskænket stærke drikke, selvom der ikke var alkoholbevilling. Ifølge restaurationsloven skal stærke drikke forstås som drikkevarer med en alkoholprocent på over 2,8 procent herunder altså også øl og vin.

Restaurationsloven
  • Ifølge restaurationsloven kan alkoholbevilling gives og fornys af kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet.
  • Bevillingen gælder et bestemt forretningssted og for et tidsrum af otte år, men kan, når omstændigheder taler herfor, gives for et tidsrum af 4 eller 2 år. Bevillingen kan i øvrigt begrænses og betinges af vilkår.
  • Stærke drikke defineres som drikkevarer med alkoholprocent på over 2,8.

Forkert udsteder

Den 43-årige blev ifølge anklageskriftet afsløret i at benytte sig af en falsk alkoholbevilling den 14. oktober 2017. Her fremsendte hun nemlig en alkoholbevilling via mail til myndighederne, hvor indholdet ikke stemte overens med de ting, der burde have stået i dokumenterne.

Ifølge anklageskriftet stod der nemlig ikke den rette udsteder på bevillingen, lige som oplysningerne i dokumentet heller ikke var korrekte.

Foruden at skulle sidde på anklageklagebænken tiltalt for at have benyttet sig af en falsk alkoholbevilling, er kvinden også tiltalt for at lade en person køre hendes bil, selvom personen ikke havde førerret. Det skete ifølge anklageskriftet den 19. august sidste år.

Sagen kører som tilståelsessag, og der er dermed lagt op til, at kvinden erkender sig skyldig begge tiltaler. Sagen starter torsdag, hvor der også falder dom.

Kromutter på kendt værtshus taget i at bruge falsk alkoholbevilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce