Fem mio. kr skal genskabe sødygtig kogge

Når træet er indkøbt, så tager det to år at bygge Kolding-koggen, lyder det fra Claus Dellgren, der står i spidsen for Kolding Kogge Laug. Samlet skal der indsamles fem mio. kr. for at kunne realisere drømmen om bygge ny udgave af Kolding-koggen. - Ti-femten mand kan bygge koggen. Men vi skal helst være 35-50 i foreningen, siger Claus Dellgren.
Foto: Orla Lund

Fem mio. kr skal genskabe sødygtig kogge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Restaureringen af Kolding-koggen har lange udsigter. I stedet vil Claus Dellgren nu bygge en tro kopi af Kolding-koggen.

I 2001 var Claus Dellgren helt tæt på, da Kolding-koggen efter flere hundrede år på bunden af fjorden, kom op til overfladen.

Dengang stod han bag kiosken på Rebæk Strand, og udnyttede det historiske fund til flere selskabelige løjer på stranden omkring hans lille kiosk.

I efteråret var han på besøg i magasinerne på Koldinghus, og ideen om at skabe en tro kopi af middelalderskibet blev vakt til live.

- Vi har et værft, og vi har en skibsbygger. Og vi skal nok skaffe midlerne. Det er jeg helt sikker på, siger Claus Dellgren, der har indkaldt til møde den 9. august på Kolding Bibliotek.

Her vil han præsentere ideen om at genskabe en tro kopi af Kolding-koggen. Derefter indkalder man til stiftende generalforsamling i september.

- Det skal ligne Kolding-koggen på en prik. Men den skal bygges med moderne hjælpemidler. Vi skal ikke til at høvle brædder med økse. Samtidig bliver den udstyret som en moderne båd, siger Claus Dellgreen.

Han har tidligere stået bag cafeen i Geografisk Have, og han har med egne ord "forsøgt sig" som iværksætter og opfinder. De seneste par år har han ernæret sig ved at sælge Hus Forbi, da han tidligere har været hjemløs. Nu går han ind under betegnelsen "socialt udsat", når han sælger avisen. Men det er ingen hindring for at drømme om at se Kolding-koggen skride hen over fjorden.

- Det er en fascinerende historie om, hvordan købmændene bare skulle af sted. Jeg kan så levende forestille mig købmændene i Ribe, der ville af sted mod Sverige. Og så er jeg nok også fascineret af historien, forbi jeg selv har sejlet helt fra jeg var barn, siger Claus Dellgren, der allerede har fundet basen for foreningen, det gamle bådebyggeri i lystbådehavnen i nord.

- Så ved vi ligesom, hvor vi skal være. Det er helt afgørende, siger Claus Dellgren. Han har også fået håndslag på, at en bådebygger, der kan håndtere de store egetræsplanker, vil deltage. Han har også haft følere ude ved lokale fonde, og det har underbygget hans optimisme.

- Det koster omkring fem millioner kroner. Herfra går cirka to millioner kroner til at købe egetræet. Det skal være på plads fra begyndelsen. Og så koster det vel tre millioner kroner til udstyr, så vi kan bygge skibet, siger Claus Dellgren.

Pengene skal hentes fra fonde og crowdfunding.

- Det er vel det, der hed folkeaktier i gamle dage. Halvdelen skal reserveres til virksomheder. Resten skal sælges til borgere, siger Claus Dellgren, der drømmer om, at byggeriet af koggen kan være med til øge opmærksomheden omkring den, så der kan skrabes midler sammen til at restaurere Kolding-koggen.

Fem mio. kr skal genskabe sødygtig kogge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce