Borgmester: Gasledning ligger ad hekkenfeldt til

Jørn Pedersen lover, at Kolding Kommune vil følge sagen tæt. Arkivfoto

Borgmester: Gasledning ligger ad hekkenfeldt til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolding Kommune på vej med indsigelse mod planlagt linjeføring af kæmpemæssig gasrørledning. Udspillet til linjeføring kom som en tyv om natten for borgmester Jørn Pedersen.

Kolding: Det kom mildt sagt bag på borgmester Jørn Pedersen (V), da det gik op for ham, at Miljøstyrelsen og Energistyrelsen lige før jul har sendt Energinets forslag til en detaljeret linjeføring af en stor gasrørledning tværs gennem Kolding Kommune ud i første høringsrunde.

- Jeg var til nytårskur i torsdags, da jeg opdagede, at de havde sendt forslaget i høring den 22. december. Det har de ikke markedsført ret tydeligt, mener Jørn Pedersen, som godt kunne have tænkt sig at være klædt bedre på.

Han henviser til, at fristen for at kommentere forslaget udløber allerede 22. januar.

- En del af den foreslåede linjeføring passer os ad hekkenfeldt til som kommune. Især fordi man ikke må bebygge et bredt bælte på måske 150-200 meter på hver side rørledningen med boliger, hvilket vi har planer om nogle steder langs strækningen.

- Så det er vi nødt til at drøfte med dem. Det er jo anden mands jord, man vil pløje ledningen ned igennem. Vi andre havde nok fået tæsk, hvis vi havde ageret på samme måde, mener Jørn Pedersen.

Jeg var til nytårskur i torsdags, da jeg opdagede, at de havde sendt forslaget i høring den 22. december. Det har de ikke markedsført ret tydeligt.
Jørn Pedersen, borgmester
Energinet
Om Energinet | Energinet

Om Energinet | Energinet

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Energinet ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.

Byudvikling

Allerede på det nytiltrådte plan-, bolig- og miljøudvalgs første møde onsdag er sagen om gasrørledningen sat på dagsordenen med henblik på at formuleret et høringssvar til Energinets forslag til linjeføring af gasrørledningen.

- Vi vil også henvende os direkte til Energinet og Energistyrelsen for at få en dialog om de udfordringer, vi står overfor, siger borgmesteren, som lover, at Kolding Kommune vil følge sagen tæt.

Det er ikke mindst de foreslåede linjeføringer syd om Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup, der vækker utilfredshed hos kommunen.

Her ønsker Kolding Kommune nemlig at byudvikle på en måde, som vil være i konflikt med Energinets forslag.

Kolding har også byudviklingsønsker sydøst for Vonsild og planer om en omfartsvej, som kan komme i konflikt med den kæmpestore gasledning.

Borgmester: Gasledning ligger ad hekkenfeldt til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce