KIF ansætter tidligere europamester som ny assistent

Lars Rasmussen har underskrevet en toårig aftale med KIF, hvor han bliver Lars Frederiksens assistent. Arkivfoto Jørgen Kirk/Scanpix

KIF ansætter tidligere europamester som ny assistent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KIF har ansat den tidligere europamester Lars Rasmussen som assistenttræner på en toårig kontrakt. Han var senest cheftræner for Siófok i den ungarske dameliga.

KIF: Det bliver Lars Rasmussen, der sammen med cheftræner Lars Frederiksen skal træne KIF.

Klubben meddeler i en pressemeddelelse, at den tidligere europamester har underskrevet en kontrakt på to år som assistenttræner.

- For mig er Kolding en af de største klubber, vi har i Danmark. Kolding har været med i den absolutte top i de sidste tre årtier, og det er nok den mest kendte klub udenfor Danmarks grænser, så at kunne blive en del af en klub som denne er fantastisk, siger Lars Rasmussen i pressemeddelelsen.

Han kalder jobbet for en drømmemulighed og fortæller, at han aldrig var i tvivl, da dialogen med klubben startede.

- Lars Frederiksen og jeg er gode venner og har haft mange snakke om, hvordan vi ser håndbold, og vi deler opfattelse af, hvordan håndbold skal trænes og spilles, og jeg ved, at vi vil få et topsamarbejde. Vigtigt er også, at Lars er én, som giver mig ansvar og én, som jeg kan lære noget af, siger han.

Jeg har altid elsket udfordringer, og det her bliver en hård men samtidig fed en af slagsen. Vi skal groft sagt til at starte forfra på alle områder
Lars Rasmussen

Anderledes profil

Som aktiv var Lars Rasmussen som nævnt med til at vinde EM med Danmark i 2008. Han spillede i flere år i tyske GWD Minden, før han vendte hjem til Danmark og Team Tvis Holstebro.

- Det har været vigtigt for mig at finde en assistenttræner, som udover faglige kvalifikationer også vil lægge meget energi i det nye KIF-projekt, siger cheftræner Lars Frederiksen.

- Samtidig søgte jeg også en med en lidt anderledes profil end mig selv. Jeg glæder mig meget til at samarbejde med Lars, og jeg er sikker på, at det er en spændende tid, vi går i møde, siger han.

Elsker udfordringer

Lars Rasmussen har tidligere været cheftræner i damehåndbold for Horsens HK, Vendsyssel, Ringkøbing og ungarske Siófok. Han glæder sig til at arbejde med KIF's trup, som han beskriver som en blanding mellem unge talenter og mere rutinerede spillere.

- Jeg har altid elsket udfordringer, og det her bliver en hård men samtidig fed en af slagsen. Vi skal groft sagt til at starte forfra på alle områder, siger Lars Rasmussen.

I pressemeddelelsen siger han, at han både er stolt og ydmyg over at få chancen som assistenttræner i KIF, ligesom han kalder Kolding for Danmarks håndboldby nummer ét.

KIF ansætter tidligere europamester som ny assistent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce