IT-Politisk Forening glæder sig over strammere persondata-regler


IT-Politisk Forening glæder sig over strammere persondata-regler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye EU-regler om, at virksomheders læk og misbrug af persondata skal udløse en millionstor bøde, vækker glæde hos IT-Politisk Forening. Der er absolut brug for en opstramning på området, lyder det.

Der er i høj grad brug for at få strammet op på datasikkerhedsområdet i EU, mener IT-Politisk Forening, og derfor er det meget positivt, at Europa-Parlamentet lægger op til at indføre millionstore bøder, når virksomheder sjofler med persondata.

Jyllands-Posten skriver onsdag, at Europa-Parlamentet er ved at nå til enighed om nye regler inden for persondatalovgivningen, der betyder, at virksomheder og institutioner kan blive straffet med bøder på op til 100 millioner euro, hvis de mister eller misbruger kunders persondata. Næstformand i IT-Politisk Forening Jesper Lund byder de skrappere regler velkommen i Danmark.

»Det er en udmærket idé. Der er brug for større bøder på det her område, da der er alt for meget sjusk med vores persondata i Danmark,« siger han.

Jesper Lund langer især ud efter kommunerne, som i hans øjne skal blive bedre til ikke at sjofle med sikkerheden:

»Der er mange danske kommuner, som ikke har styr på behandlingen af persondata og for eksempel ikke fører den tilsyn med medarbejdernes adgang til oplysningerne, som de skal,« fastslår næstformanden.

Jesper Lund påpeger dog, at han er glad for, at de nye stramninger ikke kun rammer kommunerne men også de danske virksomheder.

»Det betyder, at virksomhederne skal være mere påpasselige med at sikre deres IT-systemer mod indbrud. I dag er der ikke nogen synderlig straf forbundet med, at nogen bryder ind i en virksomheds IT-system og eksempelvis stjæler kundedatabasen med alle oplysninger. Men det bliver der fremover, og det er positivt,« siger han.

Den højeste bøde, der er blevet givet i Danmark i forbindelse med brud på persondataloven, er ifølge Jyllands-Posten på 25.000 kroner.

Men det er snart slut, når de endelige regler forventes at falde på plads i løbet af 2015 og blive implementeret endeligt i 2017.

IT-Politisk Forening glæder sig over strammere persondata-regler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce