Tømmerhandel indgår treårig aftale med tre sønderjyske kommuner

Dennis Andreasen fra Davidsen i Rødekro byder her Magnus Haushøj Søndergaard, Teknisk serviceleder, Plejehjemmet Grønnegården i Aabenraa velkommen i butikken. PR foto

Tømmerhandel indgår treårig aftale med tre sønderjyske kommuner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Medarbejderne hos Haderslev, Aabenraa og Tønder kommuner skal de næste tre år hente værktøj, maling, haveredskaber, byggematerialer og værnemidler hos Davidsen Tømmerhandel.

Sønderjylland: Davidsen har netop vundet udbuddet som lokal leverandør af byggemarkedsvarer til Aabenraa, Tønder samt Haderslev kommuner. Så de næste tre år vil de tre kommuner blive serviceret og rådgivet af faglært personale hos Davidsen. Aftalen dækker primært værktøj, maling, haveredskaber, byggematerialer og værnemidler. Aabenraa, Haderslev og Tønder kommuner har henover efteråret 2018 været i udbud med en rammeaftale på byggemarkedsvarer. Davidsen afgav det bedste tilbud på aftalen.

- Med Davidsen får vi en lokal samarbejdspartner, som kan levere de produkter vi efterspørger til den kvalitet, vi forventer og samtidig til nogle gode priser, udtaler Steffen Riisbøl, der er udbudskonsulent hos Aabenraa Kommune.

15.000 varenumre

Dennis Andreasen, der er trælastdirektør hos Davidsen i Rødekro glæder sig meget til at skulle servicere områdets kommunale lokationer. - Vi ved, det giver en øget trafik i dagligdagen med denne strategisk vigtige aftale - og med et fast varesortiment på over 15.000 varenumre, et stærkt faglært personale og områdets bedste åbningstider så føler vi os godt rustet til at tage imod kommunens ansatte, udtaler Dennis Andreasen i en pressemeddelelse.

Det glæder Dennis Andreasen, at aftalen med de tre sønderjyske kommuner er faldet på plads: - Det er med stor glæde og ydmyghed, at vi går til denne opgave. At det netop er tre sønderjyske kommuner, der viser os denne store tillid, er vi naturligvis utroligt glade for og stolte af. Vi ser derfor frem til at komme i gang med samarbejdet.

Tømmerhandel indgår treårig aftale med tre sønderjyske kommuner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce