Nyt byggeri i Hammelev holder stor virksomhed i kommunen

I marts 2019 ryddes de fem skorstene der er er ved ejendommen, der er under forvandling fra produktionsvirksomhed til moderne logistikcenter. Det var her LM Windpower i sin tid lå. Foto: Nybolig Erhverv

Nyt byggeri i Hammelev holder stor virksomhed i kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Virksomheden Danske Fragtmænd har haft svært ved at finde nye lokaler, som de kunne rykke ind i når deres nuværende overtages af F. Engel. Men nu bygger en ejendomsudvikler en helt ny fragtcentral til fragtmændene i Hammelev.

HADERSLEV: I oktober 2019 kan virksomheden Danske Fragtmænd flytte ind i en nybygget fragtcentral i Hammelev. Virksomheden var egentlig blevet hjemløs, idet F. Engel havde købt den bygning, Danske Fragtmænd i mange år har holdt til. Det sendte dermed erhvervsejendomsmægler René Damkjær fra Nybolig Erhverv på en vanskelig opgave.

- F. Engel har ønsket at samle sine aktiviteter på Norgesvej, hvor de i forvejen har produktion, så tidligere på året købte virksomheden den 6000 kvadratmeter store nabobygning, hvor Danske Fragtmænd har holdt til, så Danske Fragtmænd ApS må vige for de nye ejere, forklarer René Damkjær, og fortsætter:

- Mulighederne for at finde brugte brugbare bygninger i det syd- og sønderjyske, som kunne opfylde Danske Fragtmænds behov var næsten umulige. Konjunkturen har medført øget efterspørgsel særligt ved motorvej E45. fra Fra Padborg til Vejle, tæt ved motorvej E45, er der lige nu kun to til tre ledige erhvervsbygninger til lager eller produktion på over 5000 kvadratmeter. Så nybyggeri var den eneste mulighed, hvis Danske Fragtmænd skulle blive i Haderslev Kommune, eller i Sønderjylland i det hele taget.

Jeg er gået ind i det her, fordi det giver god mening. De eksisterende bygninger er lejet ud til to andre aktører i transportbranchen. Nu bygger vi en fragtterminal, og skaber et stærkt logistikcenter, og det cementerer overgangen fra produktionsvirksomhed til et moderne logistikcenter.
Frank Mortensen, ejer af den nu tidligere LM Windpower fabrik i Hammelev

Nyt byggeri

René Damkjær fik derfor kontakt til investor og ejendomsudvikler Frank Mortensen, der sidste år købte den store ejendom på Lysbjergvej i Hammelev, hvor der i mange år blev produceret vindmøllevinger. Ved siden af den bygning ligger der også en meget stor grund, hvor parterne nu er blevet enige om, at Frank Mortensen bygger en moderne fragtterminal på cirka 8000 kvadratmeter til Danske Fragtmænd som bliver ene lejer i bygningen. Det fuldender Frank Mortensens planer for ejedommen:

- Jeg er gået ind i det her, fordi det giver god mening. De eksisterende bygninger er lejet ud til to andre aktører i transportbranchen. Nu bygger vi en fragtterminal, og skaber et stærkt logistikcenter, og det cementerer overgangen fra produktionsvirksomhed til et moderne logistikcenter, siger Frank Mortensen og henviser til, at der tidligere blev produceret vindmøllevinger i bygningerne.

Den tomme grund blev tidligere brugt til at lagre vindmøllevinger.

Frank Mortensen, der holder til i København, er glad for løsningen og sætter pris på at være med til at bidrage til erhvervsudviklingen i det sønderjyske, som han har stærk tilknytning til, da han er født og opvokset i Aabenraa, og han er meget bevidst om mulighederne i erhvervsområdet ved Hammelev.

- Det er altså ikke blot en tilfældig københavner, der lige kørte forbi på vej hjem fra grænsen. Jeg har et godt kendskab til området, fastslår Frank Mortensen, der også ejer busstationen i Haderslev.

René Damkjær er glad for at brikkerne nu er faldet på plads:

-Det er glædeligt, at vi beholder Danske Fragtmænd i Haderslev Kommune, og det er af stor betydning, at vi i Haderslev kan finde løsninger.

Han tror heller ikke, det er det sidste nybyggeri, vi har set. Tværtimod:

-Fortsætter den nuværende konjunktur, vil vi vil se et stigende omfang af nybyggeri særligt ved motorvejen men også virksomheder som bygger til i de bestående erhvervsområder. Det er gode tegn efter en længere periode med meget lidt nybyggeri til industri og lager, slutter René Damkjær.

Nyt byggeri i Hammelev holder stor virksomhed i kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce