Lokalt fragtfirma drejer nøglen med øjeblikkelig virkning

Alle læsseramper og det meste af parkeringspladsen ved firmaets domicil på Bredholm er fyldt op med trucks. Onsdag blev chaufførerne bedt om at vende hjem. Foto: Connie Bøgwad Schmidt

Lokalt fragtfirma drejer nøglen med øjeblikkelig virkning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Godstransportfirmaet Danmarks Fragt Service, der holder til på Bredholm nær afkørsel 68 Vojens, er lukket fra den ene dag til den anden. 26 medarbejdere er berørt.

HAMMELEV: Danmarks Fragt Service A/S, der holder til i Hammelev, har øjensynligt kørt sin sidste tur. Hvad der præcist er sket, står stadig uvist, fordi familien Schondelmeier, der ejer Danmarks Fragt Service har ikke ønsket at tale med JydskeVestkysten. På LinkedIn onsdag bekendtgjorde Anders Schondelmeier, fragtfirmaets salgschef gennem fire år og søn af firmaets stifter, imidlertid at firmaet er lukket:

"Idét Danmarks Fragt Service i dag har indgivet erklæring om opløsning af selskabet, står jeg for første gang i 17 år ledig på arbejdsmarkedet - det er en skør følelse!"

Forinden havde flere af hinanden uafhængige kilder henvendt sig til JydskeVestkysten og oplyst, at Danmark Fragt Service A/S er gået konkurs.

I en af henvendelserne lød det: "Et firma, der startede i 1950 må smide håndklædet nu. Alle chauffør er bedt om at vende hjem og er blevet opsagt" (kildens identitet er redaktionen bekendt, red.).

Røde tal
De senest tilgængelige regnskaber for Danmarks Fragt Service ApS og især dets moderselskab Godstransport E. Schondelmeier ApS viser røde tal på bundlinjen.

Det senest tilgængelige regnskab for Danmarks Fragt Service ApS er fra 2017, hvor resultatet før skat lød på - 271.799 kroner. Det var faktisk bedre end året før, hvor firmaet måtte sluge et underskud før skat på 501.116 kroner.

Moderselskabet Godstransport E. Schondelmeier ApS gik i 2017 fra et beskedent overskud før skat på 19.881 kroner til i 2018 at ende med et underskud, før skat, på 2.118.030 kroner.

Ingen interesse

I alt 26 medarbejdere skulle være blevet opsagt. JydskeVestkysten har gentagne gange forsøgt at få ledelsens kommentar til situationen, og har lagt beskeder til Anders Schondelmeier, der dog ikke er vendt tilbage på vores henvendelser.

Anni Schondelmeier, der er direktør i firmaet, lod fredag forstå, via en mellemmand, at hun ingen interesse havde i at tale med JydskeVestkysten.

De senest tilgængelige regnskaber for Danmarks Fragt Service ApS og især dets moderselskab Godstransport E. Schondelmeier ApS viser røde tal på bundlinjen. Moderselskabet gik fra et beskeden overskud i 2017 til et millionunderskud i 2018-regnskabet.

Med lukningen af Danmarks Fragt Service sættes der punktum for næste 70 års lokal historie om fragt- og godstransport. Erik Schondelmeier etablerede sig som selvstændig vognmand den 12. maj 1964, få timer efter han som 18-årig kunne hente sit kørekort på motorkontoret. Han købte firmaet af sin far, der havde stiftet det i 1950. I slutningen af 60'erne blev Erik Schondelmeier DSB-vognmand, men efter en kort tur omkring fragtmændene og tilbage til DSB, besluttede han og hustruen Anni ved årtusindeskiftet at etablere Danmarks Fragt Service A/S, der skulle være landsdækkende.

Lokalt fragtfirma drejer nøglen med øjeblikkelig virkning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce