Landmænd lider i tørken: Markant mindre udbytte af høsten

Høsten er startet flere uger før sædvanligt på grund af den solrige sommer. Arkivfoto: Jacob Schultz

Landmænd lider i tørken: Markant mindre udbytte af høsten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De mange måneders tørke har nu konsekvenser for landmændene omkring Haderslev. Det gælder både mængde og indhold af vinterbyggen, som landmændene er ved at høste for tiden. Græsmarkerne er gået helt i stå, forklarer Sønderjysk Landboforening.

Haderslev: Den historisk varme sommer har konsekvenser for områdets landmænd. Høsten af vinterbyggen er kun på 70 procent af det normale udbytte. Høsten af vinterbyggen er desuden gået i gang tidligere end den plejer.

- Tørken har voldsomme konsekvenser, men der kan og så være store lokale forskelle. Ude ved Lillebælt, hvor de fik 50 millimeter regn en dag, har de det bedre end de steder, hvor der slet ikke er kommet vand, siger teamchef ved Sønderjysk Landboforening, Finn Olsen.

Ifølge Finn Olsen vil det manglende udbytte formentlig ramme andre afgrøder. Det har allerede ramt landmændenes græsmarker.

- Landmændene har kun kunnet høste deres græsmarker én enkelt gang, hvor de normalt gør det fire eller fem gange i løbet af et år. Græsmarkerne er simpelthen gået helt i stå. Derudover kan man forvente, at høsten af både rug og hvede bliver dårligere, end den plejer at være. Det kan dog være meget egensbestemt, siger Finn Olsen.

- Det kan godt være, at nogle landmænd kan vande deres marker, men regn er bare bedre for afgrøderne, siger han.

Finn Olsen fortæller, at noget af høsten kan reddes, hvis der kommer noget regn.

- Regn vil selvfølgelig hjælpe landmændene, men der skal ikke komme for meget, fordi så kan landmændene ikke få høstet, siger Finn Olsen.

Landmændene har kun kunnet høste deres græsmarker én enkelt gang, hvor de normalt gør det fire eller fem gange i løbet af et år. Græsmarkerne er simpelthen gået helt i stå.
Finn Olsen, teamchef for planteavl ved Sønderjysk Landboforening
Tørke i landbrugsområder. Foto: Claus Haagensen
Tørke i landbrugsområder. Foto: Claus Haagensen

Rammer økonomisk

Finn Olsen forklarer samtidig, at det kan godt være, at kornet står og ser fint ud, men både vægten og antallet af korn kan være lavet.

- Jeg vil tro, at de mister omkring 50 procent af deres indtægt, men der kan være store geografiske forskelle bare i vores område, siger Finn Olsen.

Landbrugsavisen har tidligere skrevet, at danske landmænd samlet kan komme til at tabe omkring fire milliarder kroner. Brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer har tidligere sagt, at fire milliarder er for lille et beløb.

Landmand Nis Hesselberg Petersen ved Skrydstrup forventer også, at han kommer til at tabe penge på tørken.

- Det giver mellem 30 - 50 procent mindre udbytte end normalt. For vores vedkommende betyder det mellem 2,5 og 3 millioner kroner, siger Nis Hesselberg Petersen, som for tiden selv er i gang med høsten.

Se dronebilleder
Landbrud & Fødevarer har haft en drone i luften over tørkeramte marker i Østjylland. Se billederne øverst i denne artikel.

Annonce
Annonce