Hundelufter opdagede brand nytårsnat: Reddede mor og to børn fra mulig katastrofe

En mor og to børn blev vækket nytårsnat, da en hundelufter opdagede, at der var udbrudt brand i deres garage. Foto: Colourbox

Hundelufter opdagede brand nytårsnat: Reddede mor og to børn fra mulig katastrofe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En nedfalden raket var årsag til en brand i stor garage i Over Jerstal. Vindretningen førte flammer over mod parcelhus med sovende beboere.

Over Jerstal: En 34-årig hundelufter fra Over Jerstal ved Vojens er det nye års første heltinde.
Hun sikrer, at en mor og hendes to mindre børn ikke kommer i fare, da hun klokken 01.03 går forbi et parcelhus på Mirabellevej og ser, at der er voldsom brand i garagen, og at ilden har kurs mod huset.

Uden tøven iler hundelufteren op ad indkørslen og banker på og får derved vækket husets beboere, der kommer i sikkerhed.

Det er formentlig en nedfalden raket, der har antændt den 77 kvadratmeter store dobbeltgarage, der lige som en bil og havetraktor er fuldstændig udbrændt.

- Det var meget flot af hende, siger vagtchef Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi.Situationen var alvorlig.

Den stride vind fik flammerne over mod huset, men vindretningen ændrede sig heldigvis under redningsarbejdet og parcelhuset blev på grund af den hurtige indsats derfor reddet.

Det var Falck i Vojens samt Sommersted Frivillige Brandværn, der rykkede ud for at bekæmpe ilden.

Hundelufter opdagede brand nytårsnat: Reddede mor og to børn fra mulig katastrofe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce