Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Hotelgæst løb fra kæmperegning


Hotelgæst løb fra kæmperegning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det blev et dyrt bekendtskab for Hotel Norden i Haderslev at have en 59-årig mand som gæst. Den 59-årige, der stammer fra Vojens, havde logeret sig ind på hotellet i længere tid, men hver gang hotellet bad ham om at betale for sit ophold "kom han med en eller anden smart undskyldning", som vagtchef ved Syd- op Sønderjyllands Politi Erik Lindholdt formulerer det. Og det var ikke nogen lille regning, den 59-årige havde opbygget: Værdien af de mange overnatninger beløber sig nemlig til over 50.000 kroner.

- Så han har virkelig levet i overhalingsbanen. Nu er han anholdt, og vi har sigtet ham for dette og flere lignende forhold i politikredsen. Vi har samtidig kigget på, om det er muligt at fremstille ham for en dommer, men juristerne vurderer, at størrelsen af bedrageriet næppe er nok til at få ham varetægtsfængslet, lyder det fra vagtchefen.

Han opfordrer samtidig hoteller, kroer og andre gæstgiverier til at være opmærksomme på, om deres gæster rent faktisk er i stand til at betale deres regninger.

Fuphushandel gav ejeren en del besvær