Vadehavscentret kåret til Årets Byggeri 2017 i Danmark

Vadehavscentret i Vester Vedsted har vundet prisen som Årets Byggeri i Danmark 2017. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Vadehavscentret kåret til Årets Byggeri 2017 i Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vadehavscentret i Vester Vedsted har vundet byggebranchens mest betydningsfulde pris i Danmark, kåret af en dommerkomité bestående af byggebranchens førende aktører herhjemme. Årets Byggeri er en hæderspris, der fremhæver byggerier for deres faglige kvaliteter og samfundsmæssige betydning.

Vester Vedsted. Siden det nye Vadehavcenters åbning i februat 2017 har det unikke bygningsværk vundet en lang række prisen som blandt andet verdens bedste stråtag, men tirsdag fik Vadehavscentret så den mest prestigefyldte pris af dem alle i Danmark, nemlig prisen som Årets Byggeri 2017 i Danmark.

Prisen som Årets Byggeri er byggebranchens egen pris, hvor vinderen kåres af en dommerkomité bestående af repræsentanter fra branchens vægtigste aktører, og Vadehavscentret har vundet 2017-prisen i skarp konkurrence med mere end 50 fantastiske byggerier fra hele Danmark.

Dommerkomitéens begrundelse for at vælge Vadehavscentret går blandt andet på, at det er en port til oplevelser og er en oplevelse i sig selv. Vadehavscentret er et unikt byggeri, skabt til at formidle et unikt landskab og miljø. Med en imponerende blanding af sublimt håndværk og overrumplende skulpturel, moderne arkitektur i træ og tækket strå bydes man velkommen i marsklandet. En perfekt ramme om udstillingerne, som vil tiltrække besøgende fra nær og fjern for at opleve den verdensarv, som Vadehavet udgør.

Vadehavscentret er et værdifuldt og bekræftende fyrtårn for de mange andre af landets lokaliteter med kvaliteter og særpræg, som ønsker sig en plads i oplevelsesøkonomien.

Vadehavscentret vinder i kategorien Åben, hvor også LEGO House i Billund modtager en pris. Dette skyldes, at Årets Byggeri uddeles indenfor kategorierne Åben, Bolig og Erhverv, men da der i 2017 ikke blev valgt en vinder i kategorien Erhverv, så besluttede dommerkomitéen at udvælge to vindere i kategorien Åben.

Og vinderne er...
Vadehavscentret og LEGO House i Billund vandt begge prisen som Årets Byggeri 2017 i kategorien Åben.Vinderen i kategorien Bolig blev Toftebo, der er en renovering af en almen bebyggelse i Værløse.

Der blev ikke fundet en vinder i kategorien Erhverv - derfor valgte man to vindere i kategorien Åben.

Derudover modtog syv byggerier fra hele Danmark hædrende omtale.

Prisen overrækkes officielt til Vadehavcentret onsdag kl. 10 på Vadehavscentret i Vester Vedsted.

Vadehavscentret kåret til Årets Byggeri 2017 i Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce