Ribe Dyrskue ruster sig mod brandfare

Fra sidste år dyrskue i Ribe. Her var det undervejs nødvendigt at finde regnfrakkerne frem. I år er det de seneste mange ugers tørke arrangørerne ruster sig til. Arkivfoto: André Thorup

Ribe Dyrskue ruster sig mod brandfare

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et henkastet cigaretskod på Hovedengen kan få fatale følger, når der holdes dyrskue på fredag. Derfor tager arrangørerne af Ribe Dyrskue en række sikkerhedsforanstaltninger, som skal mindske brandfaren.

RIBE: Der forventes 10.000 mennesker på pladsen, når Hovedengen i Ribe på fredag den 27. juli lægger afsvedne græsplæner til det, der på forhånd kaldes Danmarks smukkeste dyrskue.

Men dyrskuet skal gerne blive ved med at være en smuk begivenhed, og derfor tager arrangørerne på forhånd ingen chancer, når det handler om at minimere risikoen for brand som følge af de seneste mange ugers tørre og solrige vejr. Det siger Jens Christiansen, tovholder for Ribe Dyrskue.

- På Hovedengen vil der komme landbrugsmaskiner for mange millioner kroner. Der vil komme masser af mennesker og masser af dyr, så derfor er sikkerheden naturligvis noget vi tager meget alvorligt. Vi vil opsætte spande med sand med få meters afstand, så folk der ryger kan skodde cigaretterne, og vi vil have vandslukkere mange steder på pladsen. Hvis der skulle opstå brand kan vi meget hurtigt gribe ind, siger Jens Christiansen.

Fra 9 til 16
Ribe Dyrskue afvikles på Hovedengen fredag den 27. juli fra klokken 9 til 16. Der vil være godt 300 dyr fordelt på 30 racer med på skuet, hvor man også vil kunne se alt det sidste nye inden for landbrugsmaskiner.

Besindighed

Han er dog ikke i tvivl om, at det vigtigste budskab er, at de der kommer til dyrskuet opfører sig besindigt og hensigtsmæssigt.

- Det er jeg heller ikke i tvivl om, at de gør. De folk, der kommer til vores dyrskue er fornuftige folk, og der kommer masser af både børnefamilier, familier i alle aldre på udflugt og folk med interesse for dyr og landbrug. Så af de 10.000 mennesker vi forventer vil det højest være en håndfuld, som vil kunne finde på at kaste et cigaretskod fra sig på en tør græsplæne, mener Jens Christiansen.

Han fortæller, at man sidste år på Ribe Dyrskue havde fokus på at indtænke terror, som en faktor man skulle ruste sig imod.

- Det gør vi også i år, men her vil vi i højere grad have større fokus på at sikre os mod mulig brandfare, siger han.

Betyder det ekstra udgifter for Ribe Dyrskue?

- Det er minimalt, hvad det koster ekstra. Til gengæld giver det os en del ekstra arbejde. Men det tager vi med, understreger tovholderen for dyrskuet.

Brødtekst

Ribe Dyrskue ruster sig mod brandfare

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce