!DOCTYPE html> Politiet ville skjule voldtægt i Broen | Esbjerg | jv.dk

Politiet ville skjule voldtægt i Broen

Syd- og Sønderjyllands Politi valget ikke at informere offentligheden om en voldtægt og et voldtægtsforsøg i Broen Shopping. Arkivfoto: JV

Politiet ville skjule voldtægt i Broen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syd- og Sønderjyllands Politi havde valgt ikke at informere offentligheden om seksuelle overgreb mod to 14-årige piger. Af hensyn til ofrene, lyder forklaringen fra politiet.

Esbjerg: Sagen om de to 14-årige piger, der den 31. marts ifølge anmeldelsen blev voldtaget og forsøgt voldtaget i Broen Shopping var næppe nogensinde kommet frem i offentligheden, hvis ikke JydskeVestkysten havde fået et tip og direkte havde spurgt Syd- og Sønderjyllands politi om episoden.

Politiet havde nemlig ikke sagt et ord om hverken selve episoden, den efterfølgende anholdelse af de to formodede gerningsmænd, grundlovsforhøret, hvor de blev varetægtsfængslet, eller den efterfølgende fristforlængelse.

JydskeVestkysten og andre medier har spurgt Syd- og Sønderjyllands Politi, hvordan det kan være.

I en mail svarer stabschef Lene Roesen således:

- Vi vurderede, at der i denne sag var et særligt hensyn at tage til de to forurettede, der som bekendt kun er 14 år og netop havde været udsat for en stærkt traumatiserende oplevelse. Der var endvidere ikke behov for, at efterlyse de formodede gerningsmænd, da vi vidste, hvem de var. Derfor gik vi ikke ud i offentligheden med oplysninger om sagen. Generelt kan vi oplyse, at politiet i hvert enkelt tilfælde vurderer, om vi selv skal gå offentligt ud i forhold til en sag. Det kan for eksempel være, hvis der er behov for at efterlyse mulige gerningsmænd. De formodede gerningsmænds nationalitet har ingen betydning for denne vurdering, uanset om der er tale om danskere eller udlændinge. Det er en konkret vurdering, politiet foretager, svarer Lene Roesen.

Uddybende spørgsmål

JydskeVestkysten har efterfølgende fremsendt følgende uddybende spørgsmål til sagen:

- Hvad ville der være sket, hvis vi ikke havde spurgt til sagen? Var der så ikke kommet et ord ud om den før en eventuel retssag?

- Har offentligheden/borgerne ikke krav på at vide, hvad der er foregået på et sted, hvor der kommer mange mennesker?

- Der kunne være andre, der var blevet antastet af samme mænd på stedet eller andre steder. Er I ikke bange for at, de i givet fald ikke melder sig på banen, hvis man ikke oplyser om sagen?

- Der kunne være vidner, der har set de sigtede på stedet før eller sågar under episoden. Er I ikke bange for, at de i givet fald ikke melder sig på banen, hvis man ikke oplyser om sagen?

Til det svarer Lene Roesen, at politiet dels ikke svarer på hypotetiske spørgsmål, dels henviser hun til det allerede fremsendte svar.

Lukkede døre

JydskeVestkysten har modtaget informationer, der kunne tyde på, at de to 14-årige piger og de formodede gerningsmænd kan have kendt hinanden eller har haft kontakt med hinanden inden mødet, der måske oven i købet var aftalt på forhånd.

Det ønsker Syd- og Sønderjyllands Politi hverken at be- eller afkræfte, med henvisning til, at retsmøderne i sagen er foregået bag lukkede dage.

Politiet ville skjule voldtægt i Broen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce