Politi efterforsker seksuelle overgreb mod 14-årige i shoppingcenter

En 14-årig pige er blevet voldtaget og en anden 14-årig pige er blevet forsøgt voldtaget i Broen Shopping i Esbjerg. To personer er varetægtsfængslet i sagen. Arkivfoto: JV

Politi efterforsker seksuelle overgreb mod 14-årige i shoppingcenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To personer er varetægtsfængslede og sigtet for henholdsvis voldtægt og forsøg på voldtægt af to 14-årige piger ved to forskellige episoder.

Esbjerg: Syd - og Sønderjyllands Politi efterforsker for øjeblikket en anmeldelse om voldtægt og et voldtægtsforsøg mod to 14-årige piger i Broen Shopping i Exnersgade.

Det anmeldte fandt sted den 31. marts om aftenen, hvor de to veninder befandt sig i shoppingcenteret.

Ifølge JydskeVestkystens oplysninger skiltes pigerne ved toiletterne. Den ene pige gik ind, mens den anden ventede udenfor. Inden for ved toiletterne skulle to mænd have stået og ventet, og den ene pige skulle være blevet voldtaget, og den anden pige senere forsøgt voldtaget.

Hos Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter kommunikationsmedarbejder Mads Dollerup-Scheibel direkte foreholdt oplysningerne, at der er hold i historien.

- Vi kan bekræfte, at to personer p.t. er varetægtsfængslet i forbindelse med efterforskningen af en hændelse den 31. marts om aftenen på Shoppingcentret Broen. En 16-årig dreng er varetægtsfængslet i surrogat, sigtet for voldtægt af en 14-årig pige, og en 20-årig mand er varetægtsfængslet for forsøg på voldtægt af en ligeledes 14-årig pige. Der er tale om to forskellige piger. Anholdelserne fandt sted henholdsvis den 3. april. og den 31. marts, oplyser Mads Dollerup-Scheibel.

Varetægtsfængsel
Ifølge Mads Dollerup-Scheibel er de to sigtede personer i grundlovsforhør bag lukkede døre blevet varetægtsfængslet og har efterfølgende fået forlænget deres fængselsfrist, så de nu er varetægtsfængslet frem til den 14. maj.Begge sigtede er afghanske statsborgere.

Politiet ønsker ikke at oplyse yderligere i sagen, da grundlovsforhørene fandt sted for lukkede døre.

Centerchef er berørt

Centerchef i Broen Shopping, Janni Baslund Dam, er bekendt med sagerne.

- Jeg er naturligvis meget berørt af det og ked af det på pigernes og deres familiers vegne, men jeg vil i samme åndedrag sige, at vores sikkerhed er i top, og hændelsen her giver ikke anledning til, at andre skal blive bekymrede. Vi har videoovervågning på alle de steder, hvor vi overhovedet må have det, og vi har i sagen her leveret brugbart billedmateriale til politiets efterforskning, siger Janni Baslund Dam.

Hun vil ikke kommentere eller udtale sig om den specifikke hændelse, så længe der er en efterforskning i gang.

- Hvis nogen vil noget ondt, er det så godt som umuligt at forhindre det, men vi har med den nyeste teknologi inden for overvågning sikret vores kunder og ansatte så godt som overhovedet muligt, siger Janni Baslund Dam

Politi efterforsker seksuelle overgreb mod 14-årige i shoppingcenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce