Oliemillionær forgylder sine børn i generationsskifte

Mangemillionær Henning G. Kruse har investeret nogle af sine mange oliemillioner i yoga og wellnes ud fra en personlig overbevisning om sund livsstil. Nu har han gennemført et generationsskifte med sine børn, Marianne og Lars. Arkivfoto: Chresten Bergh

Oliemillionær forgylder sine børn i generationsskifte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjergs selfmade millionær i oliebranchen, Henning G. Kruse, har gennemført et generationsskifte, der sender 80 millioner kroner til hvert af sine børns holdningselskaber.

Esbjerg: En af Esbjergs største erhvervsmænd gennem tiderne, konsul Henning G. Kruse, som er blevet mangemillionær i oliebranchen med stiftelsen af først Esbjerg Oilfield Service og senere - sammen med to andre - Esvagt, har med sine to børn, Marianne og Lars Kruse, gennemført et generationsskifte i selskabet Henning G. Kruse Holding A/S.

Det fortæller advokat Peter Kirk Larsen, direktør i Advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius, som har haft en væsentlig rolle både i forbindelse med generationsskiftet samt i den efterfølgende spaltning, hvor Kirk Larsen er indsat som bestyrelsesformand i alle tre selskaber.

Generationsskiftet er gennemført over en længere årrække, hvor Marianne Kruse, København, og Lars Kruse, Aarhus, - ud over betydelige udbytter - løbende er tildelt aktier i holdingselskabet.

Tre selskaber
  • Henning G. Kruses nye selskab har ligesom det gamle navnet Henning G. Kruse Holding A/S. Ledelsen af selskabet udgøres af Henning G. Kruse som direktør samt en bestyrelse, bestående af Peter Kirk Larsen (formand), journalist Poul Bjelke Laursen og Henning G. Kruse.
  • Lars Kruses selskab har fået navnet IN-Vest A/S. Ledelsen udgøres her af direktør Lars Kruse og en bestyrelse, bestående af Peter Kirk Larsen (formand), Kent Ernst Hansen og Lars Kruse.
  • Marianne Kruses selskab hedder Marianne Kruse Holding A/S. Ledelsen udgøres her af direktør Marianne Kruse og en bestyrelse bestående af Peter Kirk Larsen (formand), Kent Ernst Hansen og Marianne Kruse.


Brødtekst

Fordelingen

De to børn tegnede sig for hver 30 procent af ejerskabet i holdingselskabet, mens Henning G. Kruse ejede 40 procent. Med spaltningen af det gamle holdingselskab er de tre aktionærer nu i stedet blevet 100 procent ejere af hver deres nye holdingselskab.

Aktiverne fra det hidtidige Henning G. Kruse Holding A/S er fordelt til de tre nye selskaber. Det er primært aktier - noterede og unoterede - samt likvider. I nogle tilfælde vil de nye selskaber være fælles om at fortsætte det gamle selskabs engagementer, så spaltningen her ikke får betydning for ejerforholdene i øvrigt.

Frie fugle

En gennemgang af holdingselskabets regnskaber siden 2003 viser, at Henning G. Kruse, der i dag er 78 år, har været ganske dygtig til at pleje sin formue. Der er således i perioden udloddet udbytte i størrelsesorden 225 millioner kroner til ejerne. Samtidig fremgår det, at selskabets egenkapital efterlader Henning G. Kruses nye holdningsselskab med en formue på 110 millioner kroner, mens der kommer til at stå omkring 80 millioner kroner i hvert af de to børns holdingselskaber.

- Henning er trods sin alder godt kørende, men det er helt naturligt, at han sammen med sine børn gennemfører dette nu. Han videregiver nu resultatet af godt købmandskab og ordentlighed til sine børn, som hermed flyver videre selv, siger Peter Kirk Larsen.

I et fælles statement udtrykker Marianne og Lars Kruse tilfredshed med, at de med spaltningen får opfyldt deres ønsker om frihed til at bevæge sig i forskellige retninger på forretningsområder, hvor de har lyst til at virke.

Henning G. Kruse ønsker tillige børnene held og lykke og understreger samtidig, at han fortsat vil være aktiv med sin personlige formue samt det nye holdingselskab, der helt aktuelt deltager i ejendomsprojekter flere steder i landet.

Desuden fortsætter Henning G. Kruses Fond sit virke uændret.

Oliemillionær forgylder sine børn i generationsskifte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce