Få hjælp i britisk skilsmisse: Esbjerg-advokater laver digital Brexit-guide

Advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius er klar med en gratis, digital guide til virksomheder med britiske interesser i forbindelse med det forestående Brexit.

Få hjælp i britisk skilsmisse: Esbjerg-advokater laver digital Brexit-guide

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius har med advokat og partner Frans Bennetsen i spidsen lavet en gratis digital vejledning til virksomheder med britiske interesser i forbindelse med Brexit.

Esbjerg: Med kun to måneder til Brexit og fortsat uklarhed om det endelige udfald er der gode råd at hente for de mange virksomheder med interesser i Storbritannien.

Hos advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius med kontor på Esbjerg Brygge har man således udviklet en gratis, digital Brexit-guide, der i ti afsnit vejleder virksomhederne til en Brexit-strategi.

- Guiden er tænkt som en hjælp til de mange virksomheder, der om blot to måneder kan stå i en helt anden situation end i dag, fortæller partner og advokat Frans Bennetsen, der er idémand til guiden, www.brexitguiden.dk.

Guiden sætter blandt andet fokus på kontrakter, fiskeri, logistik og medarbejdere, og i guiden er der også links til en række relevante myndigheder og deres Brexit-sider.

- Hvis en dansk virksomhed har indgået aftale om at levere varer i England seneste fem dage efter bestilling, er det er problem, hvis varerne strander i tolden i et par uger, nævner Frans Bennetsen som eksempel på en risiko, der bør afdækkes.

Offshore-virksomheder med danske medarbejdere udstationeret i britisk sektor eller med britiske folk i dansk sektor nævnes også som en mulig udfordring med en såkaldt hård Brexit, ligesom speditørvirksomheder kan blive udfordret på logistikken.

- Nu hvor et "No deal"-scenarie ikke længere er urealistisk, vil vi give virksomhederne et samlet overblik og en række anbefalinger, så de nemt og enkelt kan komme i gang med at udarbejde en hård Brexit-strategi, siger advokaten, der fortæller, at guiden er en del at et nyt digitalt univers, som advokatfirmaet har udviklet på digital.kirklarsen.dk/.

Nu hvor et "No deal"-scenarie ikke længere er urealistisk, vil vi give virksomhederne et samlet overblik og en række anbefalinger, så de nemt og enkelt kan komme i gang med at udarbejde en hård Brexit-strategi.
Frans Bennetsen, advokat og partner, advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius

Reel risiko

I henhold til EU's regler skal Storbritannien forlade Den Europæiske Union senest 29. marts 2019.

EU og den britiske regering har de seneste to år forhandlet om en udtrædelsesaftale, der i praksis ville udskyde Storbritanniens udtræden af EU til den 31. december 2020.

Ved en afstemning i det britiske parlament den 15. januar blev udtrædelsesaftalen med EU nedstemt med et stort flertal. Hvad der herefter skal ske, er der stor usikkerhed om.

Der er således reel risiko for, at Storbritannien allerede den 29. marts forlader EU uden en udtrædelsesaftale - "No deal" - og dermed uden en række overgangsordninger, det såkaldte hårde Brexit.

Få hjælp i britisk skilsmisse: Esbjerg-advokater laver digital Brexit-guide

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce