Afsløring: Facebook står bag gigantisk datacenter i Esbjerg

Det kommende datacenter ved Esbjerg med fire datahaller og administration- og logistikcenter vil ifølge en visualisering fra Cowi se således ud. I alt vil centret fuldt bebygget have 250.000 kvm. under tag.

Afsløring: Facebook står bag gigantisk datacenter i Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Facebook bygger Danmarks næste datacenter ved Esbjerg. Med 250.000 kvadratmeter under tag bliver det landets største datacenter.

Facebook er i fuld gang med at bygge et datacenter i Tietgenbyen syd for Odense, og snart går den amerikanske gigant også i gang med at bygge endnu et dansk datacenter ved Esbjerg.

Som Avisen Danmark i juni kunne afsløre, var et dengang ukendt internationalt selskab på vej med Danmarks sjette datacenter ved Esbjerg, og nu viser materiale på en sag, som Esbjerg Byråd mandag skal behandle, at selskabet Notitia Networks ApS står bag datacentret ved Esbjerg. Notitia Networks ApS er registreret med adresse på Tuborg Boulevard i Hellerup, men det er reelt Facebook International Operations Limited i Dublin, der står bag.

Esbjerg Kommunes borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) er fortsat yderst fåmælt om den appelsin, som er havnet i kommunens turban.

"Hvad angår den større virksomhed, som ønsker at lokalisere sig i det udlagte erhvervsområde mellem motorvejen og Andrup, skal det nødvendige plangrundlag nu behandles politisk. Det sker i Økonomiudvalget og Byrådet den 8. oktober, hvorefter der kommer otte ugers offentlig høring", oplyser borgmesteren i en mail.

Datacentre på vej
Apple åbner i 2019 et datacenter ved Foulum nær Viborg og har yderligere et center på vej i Kassø ved Aabenraa.Google har ligeledes købt en grund i Kassø ved Aabenraa med henblik på at opføre et datacenter. Selskabet har også købt en grund uden for Fredericia til et datacenter.

Facebook er i gange med et datacenter sydøst for Odense.

Facebook påbegynder i begyndelsen af 2019 byggeriet af et datacenter på 250.000 kvadratmeter ved Esbjerg.

Stort jordkøb

For at realisere planerne i Esbjerg kaldet for "Project Ember" køber Facebook lidt mere end to millioner kvadratmeter jord mellem Esbjerg-motorvejen og landsbyen Andrup. Her vil den amerikanske kæmpe i etaper bebygge et areal på 250.000 kvadratmeter, svarende til cirka 40 fodboldbaner, fordelt på 200.000 kvadratmeter datahaller og 50.000 kvadratmeter administrations-, logistik-og servicebygninger, samt herudover en eller to højspændingsstationer, hver med et areal på cirka 30.000 kvadratmeter og nødstrømsanlæg med et samlet areal på cirka 6.500 kvadratmeter.

Dermed bliver Facebooks datacenter ved Esbjerg Danmarks største på lige fod med Apples anlæg ved Viborg, mens Facebooks datacenter i Odense vil få en størrelse på 184.000 kvadratmeter, når det står fuldt udbygget.

Næste væksteventyr

Foruden Odense og svenske Luleå er Esbjerg blot det fjerde sted uden for USA, hvor Facebook etablerer datacenter. Og det er næppe tilfældigt, at Facebook vil sætte spaden i jorden ved Esbjerg allerede i begyndelsen af 2019.

I et konsortium med den irske operatør Aqua Comms deltager både Facebook og Google i etableringen af et 7.000 kilometer langt transatlantisk, undersøisk fiberkabel med navnet Havfrue, som vil forbinde Esbjergområdet med New Jersey. Dermed vil Esbjergområdet have i alt fire forskellige fiberoptiske ruter til USA og Europa, og i den vestjyske energimetropol håber borgmesteren og erhvervslivet, at byen og området som et digitalt knudepunkt for hele Norden står på kanten til et nyt væksteventyr.

Således har også administrerende direktør i energi- og telegiganten SE, tidligere Syd Energi, spået, at Esbjerg-området kan udvikle sig til Danmarks svar på Silicon Valley.

Afsløring: Facebook står bag gigantisk datacenter i Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce