Stifteren stopper i plantefirma kontolleret af Ree-familien

Plantefirmet Sungrow er parat en mere kommerciel rejse, og derfor træder Merethe Ellegaard et skridt tilbage. Modelfoto

Stifteren stopper i plantefirma kontolleret af Ree-familien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Merethe Ellegaard, hvis forældre opbyggede virksomheden Ellegaard i Kjersing, forlader direktørposten hos firmaet Sungrow, men bliver i bestyrelsen.

Esbjerg: Karsten Ree, milliardæren, der i 2008 med stor fortjeneste solgte Den Blå Avis, gik for cirka halvandet år siden via selskabet Karsten Ree Holding B, som er delvist ejet af rigmandens fire børn, ind i den lokale virksomhed Sungrow.

Nu er plantefirmaet imidlertid blevet modent, og derfor træder firmaets oprindelige stifter Merethe Ellegaard nu tilbage for at give plads til en ny direktør, Tom Hedegaard Andersen, der kommer fra Arla, skriver Børsen.

Sungrow er stiftet af Merethe Ellegaard, datter af nu afdøde Ella og Øjvind Ellegaard, der med stor succes opbyggede virksomheden Ellegaard i Kjersing, som leverer dyrkningssystemer til gartnerier samt skovvirksomheder over hele verden.

Ellegaard blev i 2005 solgt til kapitalfonden Erhvervsinvest, men nogle år senere begyndte Merethe Ellegaard at pusle med en direkte konkurrent til sit eget livsværk. Hun stiftede Sungrow, der har opfundet en patenteret spirepotte i papir, som er biologisk nedbrydelig, men solgte majoriteten, inden produktet kom på markedet, da Ree-familien købte i 2015.

Til Børsen forklarer den 35-årige Christian Ree, der er Karsten Rees ældste søn og står i spidsen for koncernens investeringer i virksomheder, at det er naturligt, at Merethe Ellegaard nu trækker sig fra direktørposten. Hun fortsætter dog i bestyrelsen.

- Hun har erfaring med udviklingen af produktet fra tidernes morgen i Ellegaard, men nu er det mere en kommerciel rejse, vi skal på, oplyser Christian Ree til Børsen.

Sungrow
Sungrow producerer fra en ejendom på ørstedvej i Ribe.

Uafhængighed af konkurrenten

Sungrow har indtil videre været en udgift for Ree-familien. Det første regnskab efter overtagelsen viste et underskud på 2,7 mio. kr., som voksede til seks mio. kr. i 2016. Ifølge Christian Ree lander man også i 2017-regnskabet et nyt underskud, men han understreger, at der er "en positiv trend".

De røde tal er større, end familien forventede, da de købte Sungrow, men det skyldes ifølge Christian Ree, at man har investeret i at producere de maskiner, der folder papirpotterne, limer dem sammen og fylder jord og planter i.

Indtil for få måneder siden var Sungrow nemlig afhængige af at få leveret maskiner fra konkurrenten Ellepot A/, tidligere Ellegaard, som er ejet af kapitalfonden Capidea.

- De har selvfølgelig ikke haft den store interesse i at supportere os. Det kan vi ikke bebrejde dem. Så det har været et aktivt valg at få gjort os uafhængige af dem, oplyser Christian Ree.

Stifteren stopper i plantefirma kontolleret af Ree-familien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce