Sigma Wine gafler tidligere ejer af Aakjærs

Sigma Wine i Kongensgade og indehaver Julie Lund har fået selskab af den tidligere indehaver af Aakjærs, Bo Aakjær. Foto: Ken Mathiesen

Sigma Wine gafler tidligere ejer af Aakjærs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bo Aakjær er tilbage med en ansættelse hos Sigma Wine, der jubler over at have sikret sig en kapacitet.

Esbjerg: Bo Aakjær, en pioner indenfor special-detailhandlen i Esbjerg, er tilbage.

Bo Aakjær måtte omkring juletid sidste år lukke sit livsværk, specialbutikken Aakjærs i Strandbygade. Butikken havde han drevet i næsten 13 år, og han var blandt de første i Esbjerg, der bankede en forretning af sin slags op med salg af vin, specialøl og delikatesser.

Således behøvede Julie Lund Øhlenschlæger og hendes mand Jan ikke at tænke sig om ret længe, inden de forleden kaldte den ledige Bo Aakjær til samtale, og den 1. marts begynder den 44-årige detailspecialist i deres vin- og isbar i Kongensgade, Sigma Wine, som de driver sammen med Julie Skals.

- Vi er sindssygt glade for at kunne byde en kapacitet som Bo om bord her i forretningen. Bo har en dejlig nørdet og innovativ tilgang, og han kommer til at lære os en masse nye ting, som sammen med dét, vi gør i dag, vil løfte forretningen, lyder det fra Julie Lund Øhlenschlæger og Julie Skals.

Bo Aakjær er lidt af en institution indenfor specialdetailhandlen i Esbjerg. Parterne ser hinanden som et perfekt match. Foto: Ken Mathiesen
Bo Aakjær er lidt af en institution indenfor specialdetailhandlen i Esbjerg. Parterne ser hinanden som et perfekt match. Foto: Ken Mathiesen

Showroom og smag

Bo Aakjær tiltræder i en fuldtidsstilling og får ansvaret for den daglige drift i forretningen, hvilket også indebærer interaktionen med eksterne samarbejdspartnere. Selv glæder Bo Aakjær sig til igen at vende tilbage i vante omgivelser. Også til rollen som lønmodtager, der ikke er tynget af et overordnet ansvar for administration og bogføring.

- Jeg glæder mig til igen at få lov til at arbejde med det, jeg bedst kan lide. Det er også fedt, at nogen i branchen tror på mig og giver mig denne mulighed for at arbejde med sammen med mennesker, der har så mange spændende idéer og en passioneret tilgang. Omvendt håber jeg, at de kan trække på mine 13 års erfaring, siger Bo Aakjær.

Sigma Wine, der i flere år har haft succes med en netbutik og events, åbnede i sensommeren sidste år den fysiske butik i Kongensgade tæt ved Broen Shopping, hvor tidligere den engelske pub, "You'll never walk alone", lå. Butikken i gågaden fungerer som et showroom, hvor kunderne kan forkæle sig selv fra et rigt udbud af rød- og hvidvine, rosé, bobler, portvin, spiritus, øl, diverse specialiteter og gavekurve.

I den anden ende af butikken er der indrettet vin- og isbar, hvor kunderne kan smage vine og bestille cocktails og forskellige kaffevarianter, mens de nyder hjemmelavet is, som Julie Skals med sin fortid hos Ismageren i Skagen fremtryller med eller uden spiritus.

Ifølge Julie Lund Øhlenschlæger er den ambitiøse butikssatsning kommet godt fra land, og lige nu glæder hun sig til sol, varme og forår, så Simga også kan servere udendørs.

- Jeg synes faktisk, vi er blevet taget rigtig godt imod og har fået en overvældende positiv feedback fra kunderne, fortæller hun.

Bo Aakjær, 44 år, er blandt andet uddannet sommelier. Foto: Ken Mathiesen
Bo Aakjær, 44 år, er blandt andet uddannet sommelier. Foto: Ken Mathiesen
Som noget nyt skal Bo Aakjær hos Sigma også til at håndtere stedets hjemmelavede is. Foto: Ken Mathiesen
Som noget nyt skal Bo Aakjær hos Sigma også til at håndtere stedets hjemmelavede is. Foto: Ken Mathiesen

Sigma Wine gafler tidligere ejer af Aakjærs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce