Alle kan være med ved DM i orienteringsløb i Grindsted

Når der er DM i orienteringsløb i Grindsted, kan man selv prøve kræfter med sporten. Arkivfoto

Alle kan være med ved DM i orienteringsløb i Grindsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det bliver ikke kun eliten, der skal ud og finde vej ved DM i orienteringsløb i Grindsted. Arrangørerne giver alle en chance for at prøve at finde vej med løbeskoene på.

Grindsted: I weekenden 25. og 26. maj bliver der løbet orienteringsløb i Grindsted, når de danske mesterskaber i sprint og mixsprint-stafet afvikles. Lørdag afvikles de individuelle konkurrencer i alle klasser, og søndag gælder det stafetkonkurrencerne. Individuelt dystes i alle alderskategorier fra D/H12 til D/H90, og tilskuerne vil også få de allerbedste landsholdsløbere at se i aktion.

I forbindelse med mesterskabet inviterer arrangørerne, OK Gorm Jelling og WOC2020 alle til selv at prøve orienteringsløb. Lørdag 25. maj vil der være mulighed for at teste, hvor hurtigt man kan finde rundt i en labyrint. En labyrint-sprintbane er en kort orienteringsløbsbane placeret i en labyrint, hvor posterne skal opsøges og registreres i rigtig rækkefølge så hurtigt som muligt. Labyrintbanen er meget kort, så det tager ikke mange minutter at gennemføre banen. Der er elektronisk tidtagning.

Der føres løbende en top-tre liste i følgende aldersgrupper: op til 10, 11-12, 13-14 og ældre end 14. Der føres både en drenge- og pige-liste, så man på resultattavlen hele tiden kan sammenligne egen tid med hurtigste tid. Labyrintbanen er åben fra kl. 14.30 til 17.30 og findes ved stævnepladsen ved gymnasiet.

Find vej i Grindsted

Søndag, når der løbes mixsprint-stafet, er der mulighed for se, om man kan finde vej på et rigtigt orienteringskort. Her tilbydes alle, der vil prøve sine find vej færdigheder på en cirka 1,5 km bane i luftlinje over området omkring Grindsted Sygehus. Der er tale om rigtig sprintorintering. Kortet er et udsnit af løbskortet fra lørdagens DM i målestok 1:4000. Posterne ligner også de rigtige og der vil også være et elektronisk kvitteringssystem nøjagtig som til DM. Ruten er også velegnet for barnevogne.

De yngste løbere opfordres til at følges med en voksen, da man færdes i offentligt og trafikeret område.

Start og mål ligger i nærheden af målområdet for DM Mix Stafet. Sprint Find vej-banen tilbydes fra klokken 10 til 12. Deltagelse begge dage er gratis.

Alle kan være med ved DM i orienteringsløb i Grindsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce