150.000 dåseringe fra Gaarden bliver til benproteser i Asien

Ditte Knudsen og nogle af børnene fra Gaarden med de mange indsamlede dåseringe. Foto: André Thorup

150.000 dåseringe fra Gaarden bliver til benproteser i Asien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnene fra fritidsklubben Gaarden i de seneste måneder samlet ringene ind fra øl- og sodavandsdåser. Det går nemlig til et godt formål.

Billund: Cirka 20,7 kilo - eller i nærheden af 150.000 dåseringe.

Så meget har børnene i fritidsklubben Gaarden i Billund samlet ind hen over sommeren.

Indsamlingen har sin egen specielle årsag: Dåseringene er nemlig af en særlig legering, som kan blive omsmeltet til møtrikker og skruer, der bliver brugt til kunstige ben eller benskinner.

- Det er børnene, der har samlet ind. Vi har bare støttet og bakket op om det, fortæller Klara Lyskjær Noer, daglig leder af Gaarden.

Jeg har selv gået med skinner på benet tidligere, så jeg har selv været igennem det.
Rasmus Mahler, om hvorfor han har samlet så mange dåseringe ind
Projekt Dåseringe
Kirsten Egelund Andersen startede projektet i Danmark i 2002 efter et besøg i Thailand, hvor hun blev opmærksom på, at de samlede dåseringe ind - og de brugte dem til et godt formål som skruer og bolte og andre dele til kunstige ben- og armproteser.I Asien og specielt Thailand har fattige i stor grad problemer med miner, sukkersyge og slangebid, hvilket gør at mange bliver benamputeret og derved ikke kan arbejde og- eller forsørge familien. Gennem projektet kan de ramte få en gratis benprotese.

Det er kun ringen fra dåserne, som kan bruges. Den er nemlig af en særlig legering i modsætning til resten af en dåse.
16-årige Rasmus Mahler fra Billund har samlet 18,6 kilo af de i alt 20,7 kilo dåseringe ind. Foto: André Thorup
16-årige Rasmus Mahler fra Billund har samlet 18,6 kilo af de i alt 20,7 kilo dåseringe ind. Foto: André Thorup

Børnene var med

Det var en ansat på Gaarden, Ditte Knudsen, som kom med ideen, og den var børnene hurtigt med på.

Især 16-årige Rasmus Mahler fra Billund har hen over sommeren lagt et stort stykke arbejde i at samle dåseringene ind. Han har således stået for at samle 18,6 kilo ind. Det besluttede han sig for at gøre, da han fandt ud af, hvad dåseringene går til.

- Jeg har selv gået med skinner på benet tidligere, så jeg har selv været igennem det, fortæller Rasmus Mahler.

Han har derfor skrevet rundt til hele familien, venner og bekendte for at få dem til at lægge dåseringene til side, eller i det mindste gemme dåserne, så Rasmus selv kunne pille dem af. Den største pose dåseringe fik han fra en loge på Sjælland, som nogle familievenner var med i.

- Det kræver et godt netværk, for det vil nok være svært at drikke så meget selv, siger Rasmus Mahler med et grin.

- Det viser, at det betaler sig. Det er vigtig at hjælpe andre, for det giver noget godt igen, tilføjer han.

Dåseringene går til et godt formål. Foto: André Thorup
Dåseringene går til et godt formål. Foto: André Thorup

Indsamlingen fortsætter

Dåseringene doneres til 'Projekt Dåsering', som hjælper mine- og sygdomsramte i Asien til at få benproteser.

Den første pose med de næsten 150.000 dåseringe sender Gaarden af sted nu, men indsamlingen fortsætter:

- Jeg synes, det er et godt eksempel på samskabelse, hvor vi sætter noget i gang sammen med børnene. Det er Rasmus, som har været motor på dette projekt, og han skal derfor have æren, siger Klara Lyskjær Noer.

Rasmus er heller ikke færdig med at samle ind.

- Jeg får allerede nogle poser i dag med dåser, som jeg selv skal pille ringen af, siger han.

150.000 dåseringe fra Gaarden bliver til benproteser i Asien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce