Watergate stoppede vandet i Mølleåen

De to medarbejdere fra Sækko Presenning placerede en mindre udgave af en watergate i Mølleåen. Foto: Claus Thorsted

Watergate stoppede vandet i Mølleåen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sækko Presenning er klar med dæmning, som skal stoppe både forureninger og oversvømmelser. Repræsentanter fra beredskab, havne og firmaer var på pletten, da dæmningen blev præsenteret i Mølleåen i Aabenraa.

Aabenraa: Lufthavnen i København har allerede købt en, og det samme har Skovshoved Havn og Hedensted Kommune.

Onsdag var endnu flere interesserede kunder på pletten, da Sækko Presenning fra Padborg demonstrerede et af de nyeste produkter - en dæmning, der kan holde oversvømmelser stangen.

Demonstrationen foregik i Mølleåen i Aabenraa, hvor den mobile dæmning, der har fået navnet Watergate, blev fremvist af afdelingsleder Anders Krog Scherrebeck og salgskonsulent Asger Gregersen.

Meteorologer og klimaforskere spår, at vandstanden vil stige, og oversvømmelser vil forekomme oftere i fremtiden. De nye mobile dæmninger er en hurtig måde at dæmme op for vandet på. De skal nemlig ikke først fyldes med vand som de watertubes, Beredskabsstyrelsen rullede ud på Aabenraa Havn under oversvømmelsen forrige vinter.

- De nye dæmninger er nemme at rulle ud, og de kan bruges af alle, forklarede Anders Krog Scherrebeck og fremviste en mindre model, der for eksempel kan bruges i åer.

Både Anders Krog Scherrebeck og Asger Gregersen trak derefter i waders og slæbte deres Watergate ud i Mølleåen, hvor den hurtigt satte en alvorlig dæmper på vandet.

Et andet Watergate
Watergate er navnet på et kontorkompleks i Washington DC, hvor Demokraterne havde hovedkvarter i begyndelsen af 70'erne.Stedet lagde navn til den politiske skandale, der fældede republikanske præsident Nixon i midten af 1970'erne.

Her godt 40 år senere er Watergate i stedet blevet navnet på en presenning, der kan begrænse forurening og holde styr på vandet i tilfælde af oversvømmelser.
Asger Gregersen fra Sækko Presenning fulgte nøje med, da dæmningen standsede vandet i Mølleåen. Foto: Claus Thorsted.
Asger Gregersen fra Sækko Presenning fulgte nøje med, da dæmningen standsede vandet i Mølleåen. Foto: Claus Thorsted.
Foto: Claus Thorsted

Publikum fulgte med

Rundt om stod medarbejdere fra beredskabet, kommunen, lokale virksomheder og havne.

Blandt dem var biolog Hans Odgaard fra Aabenraa Kommune.

Han kunne godt se perspektiver i at bremse vandet fra Mølleåen ved Vestvejen, så det ikke løber ind og skaber oversvømmelse i byen, når der samtidig er pres på vandet fra Aabenraa Fjord. Men tingene er dog ikke så enkle endda, mener han.

- Vi skal jo have mulighed for at oversvømme et område længere inde i land, og det er ikke helt nemt blandt andet på grund af de kolonihavehuse, der ligger lavt, og som også tidligere har været oversvømmet, forklarede han.

Dæmningen laves i flere størrelser. Den er ca. ni meter lang, men flere dmninger kan sættes sammen. Foto: Claus Thorsted.
Dæmningen laves i flere størrelser. Den er ca. ni meter lang, men flere dmninger kan sættes sammen. Foto: Claus Thorsted.
Foto: Claus Thorsted

Canadisk opfindelse

De nye dæmninger, som Padborg-firmaet sælger i Danmark, kommer oprindeligt fra Canada.

Dæmningerne kan ikke alene bruges i forbindelse med oversvømmelser. De kan også lægges ud, hvis der for eksempel er sket forurening af en å. Dæmningerne kan hindre vandet i at løbe videre i systemet, indtil forureningen er fjernet.

Aabenraa Havn, Ensted Oliehavn, Beredskab Sønderjylland, Brdr. Ewers samt Aabenraa og Tønder kommuner havde alle sendt medarbejdere til demonstrationen ved Mølleåen.

Hos Ensted Oliehavn er håbet, at dæmningerne kan standse en eventuel olieforurening, inden den breder sig ud i fjorden. For havnenes vedkommende er det forurening i havnebassinerne, der kan afhjælpes med de nye dæmninger.

De kan ikke forhindre en oversvømmelse, når der er højvande i fjorden, men de kan bruges på havnekajer til midlertidigt at holde styr på vandet eller regulere, hvor vandet ledes hen.

Anders Krog Scherrebeck og Asger Gregersen fra Sækko Presenning forklarede de fremmødte, hvordan dæmningen virker. Foto: Claus Thorsted.
Anders Krog Scherrebeck og Asger Gregersen fra Sækko Presenning forklarede de fremmødte, hvordan dæmningen virker. Foto: Claus Thorsted.
Foto: Claus Thorsted
De potentielle kunder fulgte interesseret med. Foto: Claus Thorsted
De potentielle kunder fulgte interesseret med. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted
Så er dæmningen på plads i Mølleåen. Foto: Claus Thorsted.
Så er dæmningen på plads i Mølleåen. Foto: Claus Thorsted.
Foto: Claus Thorsted

Watergate stoppede vandet i Mølleåen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce