SønderjyskE river kontrakt med svensker i stykker

Sønderjydske vs AGF håndboldFoto: Timo Battefeld

SønderjyskE river kontrakt med svensker i stykker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den svenske playmaker Fatos Kucukyildiz har fået ophævet sin kontrakt med SønderjyskE et år før tid. U19-landsholdsspiller skal tage over.

Aabenraa: Da SønderjyskE's håndboldkvinder mandag tog fat på forberedelserne til den kommende sæson i 1. division, manglede der et kendt ansigt i flokken.

Den 26-årige playmaker Fatos Kucukyildiz, der ellers skrev under på en toårig kontakt, da hun sidste sommer kom til klubben, er rejst hjem til Sverige.

- Fra begge sider var vi enige om, at det var det bedste at gøre. Det har været svært for hende helt at falde til her, forklarer cheftræner og sportschef Olivera Kecman, der fra sin stol har set lidt for svingende præstationer fra svenskeren, der var udset til at skulle være en af holdets bærende spillere.

- Hun er en fantastisk håndboldspiller, men hun er ikke blevet helt den profil, vi havde håbet på. Vi har sagt farvel til hinanden på en pæn måde, og vi ønsker Fatos alt det bedste fremover, siger Kecman.

Den første kamp
  • Olivera Kecman har naturligvis arrangeret en række træningskampe for sit hold, men det er først fredag den 6. september, det for alvor gælder.
  • Da er sæsonens første point på højkant, når sønderjyderne hjemme i Arena Aabenraa møder Roskilde Håndbold.

U19-spiller tager over

Det afbrudte samarbejde med Fatos Kucukyildiz får dog ikke SønderjyskE til at gå på jagt efter en ny bagspiller. Klubben har allerede lavet aftale med U19-landsholdsspilleren Sofie Schelde-Rasmussen, der senest har spillet i Skanderborg, men som har fået sin håndboldopdragelse i Aabenraa-Rødekro Håndbold.

- Sofie er decideret playmaker, men vi har også vores nye islænding, Helena Rut Örvarsdóttir, der ligesom både Leonora Demaj og Celina Hansen kan spille pladsen. Jeg kan godt lide at rokere lidt rundt, forklarer Olivera Kecman, der først om en uges tid for alvor går i gang med håndbolden med sin nye trup.

Socialt samvær

I denne uge er der en række fysiske tests på programmet, så hun ved, hvor niveauet af den fysiske træning skal lægges, og i weekenden samles truppen til træningslejr med udgangspunkt fra den lokale campingplads Fjordlyst Camping.

- Fredag skal vi blandt andet tale målsætninger, mens vi lørdag skal til Sønderborg, hvor idrætshøjskolen har lavet en program med teambuilding til os, siger cheftræneren, der søndag blandt andet sender spillerne på løbetur på stranden:

- Og så skal vi selvfølgelig også bare hygge os sammen, så vi kan lære hinanden bedre at kende.

SønderjyskE river kontrakt med svensker i stykker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce