Hans Michael Jebsen fylder 60 år: - Har man muligheden, har man også pligten

Hvis man spørger Hans Michael Jebsen, hvad hans største succes er, så svarer han familien. 30 års lykkeligt ægteskab med Désirée og fem raske børn, som hver passer sit og følger de værdier, som forældrene sætter pris på, er en større personlig succes end regnskaber og firmaets udvikling. Fra venstre er det Filipa, Casper, Désirée, Hans Michael, Clara, Michael Immanuel og Sidonie. Billedet er familien Jebsens julekort i år, og det er taget på familiens sommerferie på Ottersgaard på Løjt Land ved Aabenraa.
Foto: Privatfoto

Hans Michael Jebsen fylder 60 år: - Har man muligheden, har man også pligten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På tirsdag fylder den sønderjyske Hong Kong-milliardær, Hans Michael Jebsen, 60 år. Han er kendt som milliardær, ejer af over 100 historiske ejendomme og ven af kongehuset, men den diskrete sønderjyde er også en mand med stærke værdier. Han føler, at det er en pligt at engagere sig i relevante samfundsspørgsmål. Det fortæller han i et eksklusivt interview med JydskeVestkysten.

OBS: Denne historie er fra 2016. Den dukker lige nu op, da vi har en meget læst historie om Hans Michael Jebsens datter, der nu er blevet godsejer. Den historie kan du læse her.

Han bryder sig ikke om at være midtpunkt, og derfor bliver den runde fødselsdag på tirsdag kun markeret i familiens skød.

Hovedaktionær i Jebsen & Co. Ltd. i Hong Kong, Hans Michael Jebsen, kunne ellers holde et brag af en fest med både kendte og kongelige på gæstelisten i anledning af sin 60 års fødselsdag, men det er han ikke interesseret i. Han har ladet sig bortføre af sin familie og ved ikke engang selv, hvor han skal fejre den runde dag.

- Familien har arrangeret dagen for mig. Det er de gode til, og de gjorde det også for ti år siden, da jeg fyldte 50 år. At blive 60 år er en mærkedag, som enten skal fejres i stort format eller springes over. Jeg har valgt det sidste, da jeg har det frygteligt med at være midtpunkt. Det er ikke mig, fortæller fødselaren.

Hans Michael Jebsen er kendt for ikke at gøre meget væsen af sig. Han lever den stille tilværelse i Hong Kong som fjerde generation i familiens milliardvirksomhed, Jebsen & Co. Ltd., men familiens tætte forbindelser til kongehuset gør, at den diskrete sønderjyde en gang imellem fanges af fotografernes linser, når der holdes bal eller kapsejladser eller når danske kongelige besøger Hong Kong.

Historien om Hans Michael Jebsen er dog meget andet end kongelige forbindelser, masser af penge og ejerskab af over 100 historiske ejendomme over hele landet, men fortrinsvis i Sønderjylland.

Mulighed er lig med pligt

Det er historien om en mand, som blev kastet hovedkulds ud i at lede firmaet som ganske ung efter sin fars pludselige død og farbroderens sygdom. Det er historien om en mand med meget stærke værdier, som er blevet givet videre til både børn og medarbejdere, og så er det historien om en engageret mand, som har kæmpet for pandaens overlevelse i Kina og i dag er aktiv i Røde Kors, Verdensnaturfonden, og som støtter lægers uddannelse i øjensygdomme blandt børn i Kina samt en masse andet velgørende arbejde.

Den snart 60-årige milliardær mener, at hvis man har muligheden, har man også pligten til at engagere sig i relevante samfundsspørgsmål.

Det begyndte allerede i 1981, da Hans Michael Jebsen flyttede til Hong Kong som nyudnævnt leder af Jebsen & Co. Ltd. Den unge Jebsen var ellers midt i sit femte semester i studierne i Schweiz, men han blev kaldt til hovedsædet i Hong Kong, da farbroderen blev ramt af et mindre slagtilfælde.

- Det gjaldt om at have et familiemedlem her, som var klar til at være efterfølger. Det kom meget ubetids for mit vedkommende, for jeg var midt i mit studie, og jeg var purung og mindre klædt på til opgaven, end man kunne have ønsket sig. Men sådan er livet, og man kan ikke altid vælge, siger han.

Det var en opgave, han hele livet havde vidst, han en dag skulle påtage sig, for som den ældste søn var det givet, at han skulle overtage ledelsen. Han ville også gerne, men han havde ikke forventet, at det skulle ske som 23-årig.

- Det var en naturlig ting, at jeg skulle overtage, og det var ikke noget, jeg spekulerede så meget over. Det var givet. Men jeg havde aldrig drømt om, at det ville blive så tidligt, for min fars død i 1979 kom bag på hele familien, da han var i fuld vigør. Jeg måtte simpelthen tage springet. Jeg var selvfølgelig ikke ene om at stå i spidsen, for der var også mentorer herude, men der var ingen glidende overgang eller indkøringsfase. Jeg ville nok have ønsket mig en lidt bredere forberedelse, hvis der havde været tid til det, men sådan var det dengang, og jeg vil sige, at jeg ikke var særlig erfaren, men jeg var villig til at lære og lytte. Udviklingen var heller ikke så hurtig dengang, så der var et par års indkøringstid til at klare mosten, fortæller Hans Michael Jebsen.

Tage tyren ved hornene

Den store opgave betød, at livet som studerende i 20'erne blev sprunget over og erstattet af en omgangskreds af 40- og 50-årige mænd i Hong Kong. Men ligesom med andre begivenheder i livet, så har Hans Michael Jebsen ikke brugt tid på at begræde den ungdom, han aldrig fik.

- Man springer en bestemt fase over i livet. Det er ikke noget, jeg har savnet. Jeg synes, man skal tage tyren ved hornene og ikke tude og tage sig selv for alvorligt. Sammenlignet med ting, som andre generationer har været udsat for, så har vi da været utrolig heldige, må man konstatere..

Selv lærte han, mens han var direktør. Trods sit slagtilfælde var farbroderen der til at lære fra sig, og Hans Michael Jebsen gik i lære hos betroede medarbejdere, som gav ham den indsigt i familievirksomheden, han behøvede. De inspirerede ham, og det samme gjorde mangfoldigheden i Hong Kong, hvor han allerede fra første år involverede sig i velgørende arbejde. For her kunne han komme ud og møde mennesker fra alle samfundslag.

- Det er meget berigende at have følere ud i forskellige luftlag og i forskellige emner. Det har været min største inspirationskilde at have det realitytjek - at jeg ikke lever i en parallelverden eller i de tynde luftlag. Det er ikke noget, jeg bryder mig om. Det er meget berigende at se, hvordan virkeligheden er strikket sammen. Det er ikke noget, man kan se, når man sidder på sit kontor. Jeg vil gerne ud og møde mennesker, for det sætter også tingene i perspektiv. Man bliver bevidst om sin egen identitet, når man er omgivet af andre, mener han.

Pandaen er solstrålehistorien

Verdensnaturfonden var den første organisation, han kastede sine kræfter i, og siden 1981 har han bestredet flere store poster i den lokale afdeling i Hong Kong. Kærligheden til naturen og miljøspørgsmålene har fyldt gennem årene, og man kan mærke stoltheden gennem telefonen, når talen falder på pandaen i Kina.

- Det er en solstrålehistorie, fordi den ikke længere er på den røde liste som truet. Det er en meget fin udvikling, og det viser, at det er vigtigt, at man bliver ved. Miljøspørgsmål er ikke mindre aktuelle i dag end de var for 20 år siden, siger han.

Røde Kors, Asian Cultural Council, Countryside Foundation, Hong Kong University of Science and Technology og Jebsens Educational Foundation er nogle af de organisationer, han er involveret i dag. Han kalder sig selv én af Tordenskjolds soldater i Hong Kong, og han siger gerne ja, hvis han bliver bedt om at stille op.

Den samme indstilling går gennem gangene i hovedsædet i Hong Kong, hvor mange medarbejdere også engagerer sig uden for arbejdstiden. Det bliver kaldt "the mackerel spirit" med henvisning til de tre makreller, som både pryder Aabenraas byvåben og Jebsen & Co. Ltd.'s firmalogo. "The mackerel spirit" betyder, at man kommer hinanden ved som medarbejdere, men man er også et led i samfundet, og ansvaret slutter ikke ved dørtærsklen.

- Jeg synes ikke, det er hæderligt at trække sig tilbage på sin ensomme ø og sige "jamen, vi har det fint," og så er alt andet ligegyldigt. Det er ikke os, og der har vi måske lidt af en særstilling. Vi er ikke blandt de største virksomheder her, men vi er nok blandt dem, der er mest synlige inden for alt med samfundsrelaterede spørgsmål her i Hong Kong. Og jeg må sige, at jeg er rigtig stolt af, at vi har så mange medarbejdere, der er synlige - også uden for erhvervsrelaterede sammenhænge. Den, der har muligheden, har også pligten til at være med i større sammenhænge. Det, synes jeg, er noget, man skal tage alvorligt, og det betyder en indsats, pointerer Hans Michael Jebsen.

Respekt er kernen

De samme værdier giver han videre til sine fem børn, som bor i henholdsvis London, Hong Kong, England og Slesvig. Den ellers diskrete familie blev kendt, da den i 2004 medvirkede i dokumentarprogrammet om kostskolen Herlufsholm på DR. Her fulgte DR sønnen Caspar, der led voldsomt af hjemve, da han begyndte på kostskolen. Otte år senere lavede DR en opfølgning, hvor man hørte om Caspars videre færd i livet, og hvor man fulgte lillesøsteren Claras start på kostskolen.

I programmet lagde Hans Michael Jebsen ikke skjul på, at selv om det har været en svær beslutning at sende børnene hjemmefra i en alder af 12 år, så har det altid været barnets udvikling, der har stået i centrum.

Til den næste generation giver han også de simple, grundlæggende værdier videre. Dem, der er forankret i kristendommen, og som man ikke skal forandre, selv om man skal være parat til at følge med forandringerne, som sker i et hurtigt tempo.

- Der er nogle gyldne regler for, hvordan man skal omgås hinanden. Respekt for hinanden er kernen - og en vis ydmyghed. Man skal ikke tage sig selv for alvorligt. Det, synes jeg, er et fint udgangspunkt, siger Hans Michael Jebsen.

Man skal ikke tage sig selv for alvorligt. Det, synes jeg, er et fint udgangspunkt.
Hans Michael Jebsen
Hans Michael Jebsen i kontoret på Ottersgaard, hvor han kan følge med i udviklingen i det store firma, når han holder ferie på Løjt Land.
Hans Michael Jebsen i kontoret på Ottersgaard, hvor han kan følge med i udviklingen i det store firma, når han holder ferie på Løjt Land.
På gården Elsholm på Løjt Land er der kinesiske skrifttegn på hver side af porten. Dem satte Hans Michael Jebsens farbror, da de refererer til Jebsen-slægtens fortid som søfarere.
På gården Elsholm på Løjt Land er der kinesiske skrifttegn på hver side af porten. Dem satte Hans Michael Jebsens farbror, da de refererer til Jebsen-slægtens fortid som søfarere.
Foto: Ulrik Pedersen
Hans Michael Jebsen er tæt på kongehuset og blev i 2011 udnævnt til hofjægermester.
Hans Michael Jebsen er tæt på kongehuset og blev i 2011 udnævnt til hofjægermester.
Foto: Arkivfoto: Bjarne Lüthcke/Scanpix
Han bor flere tusinde kilometer fra Aabenraa, men Hans Michael Jebsen følger med i, hvad der sker i byen.
Han bor flere tusinde kilometer fra Aabenraa, men Hans Michael Jebsen følger med i, hvad der sker i byen.
Foto: Ulrik Pedersen
Når familien Jebsen er i Danmark, er de ganske almindelige sommergæster, som nyder ferien og samværet med den gren af familien, som bor i Danmark.
Når familien Jebsen er i Danmark, er de ganske almindelige sommergæster, som nyder ferien og samværet med den gren af familien, som bor i Danmark.
Foto: Ulrik Pedersen
Foto: Ulrik Pedersen
Foto: Ulrik Pedersen
I slutningen af august kunne Hans Michael Jebsen nyde synet af Løjt Land og Dyvig Badehotel fra Kongeskibet Dannebrog, hvor han sammen med prins Henrik så en kapsejlads med både fra Americas Cup.
I slutningen af august kunne Hans Michael Jebsen nyde synet af Løjt Land og Dyvig Badehotel fra Kongeskibet Dannebrog, hvor han sammen med prins Henrik så en kapsejlads med både fra Americas Cup.
Foto: Arkivfoto: Lars Salomonsen/BorderPress.
I slutningen af august kunne Hans Michael Jebsen nyde synet af Løjt Land og Dyvig Badehotel fra Kongeskibet Dannebrog, hvor han sammen med prins Henrik så en kapsejlads med både fra Americas Cup.
I slutningen af august kunne Hans Michael Jebsen nyde synet af Løjt Land og Dyvig Badehotel fra Kongeskibet Dannebrog, hvor han sammen med prins Henrik så en kapsejlads med både fra Americas Cup.
Foto: Lars Salomonsen/BorderPress.
Foto: Ulrik Pedersen
Hans Michael Jebsen og fru Désirée er venner af kongehuset. Her er de til prins Felix' barnedåb i Møgeltønder Kirke i 2002.
Hans Michael Jebsen og fru Désirée er venner af kongehuset. Her er de til prins Felix' barnedåb i Møgeltønder Kirke i 2002.
Foto: Arkivfoto: Hans Christian Gabelgaard
Hans Michael Jebsen var kun 23 år, da han måtte flytte til Hong Kong og overtage ledelsen af familievirksomheden Jebsen & Co. Ltd.
Hans Michael Jebsen var kun 23 år, da han måtte flytte til Hong Kong og overtage ledelsen af familievirksomheden Jebsen & Co. Ltd.
Hans Michael Jebsen i sit og familiens hjem, som ligger i The Peak i Hong Kong.
Hans Michael Jebsen i sit og familiens hjem, som ligger i The Peak i Hong Kong.
Foto: Arkivfoto: JV
Han er dansk statsborger, men Jebsen-familien tilhører det tyske mindretal i Sønderjylland. Her holder han tale ved
Han er dansk statsborger, men Jebsen-familien tilhører det tyske mindretal i Sønderjylland. Her holder han tale ved "Deutscher Tag" i 2008.
Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Hans Michael Jebsen og fru Désirée til kongelig abrnedåb i Møgeltønder Kirke.
Hans Michael Jebsen og fru Désirée til kongelig abrnedåb i Møgeltønder Kirke.
Foto: Arkivfoto: JV
Hans Michael Jebsen.
Hans Michael Jebsen.
Foto: Arkivfoto: JV
Hans Michael Jebsen.
Hans Michael Jebsen.
Hans Michael Jebsen.
Hans Michael Jebsen.
Hans Michael Jebsen.
Hans Michael Jebsen.
Kronprinsparret spiste frokost hjemme hos Désirée og Hans Michael Jebsen, da parret var på officielt besøg i Hong Kong.
Kronprinsparret spiste frokost hjemme hos Désirée og Hans Michael Jebsen, da parret var på officielt besøg i Hong Kong.
Foto: Arkivfoto: Scnapix/ Keld Navntoft
Hans Michael Jebsen.
Hans Michael Jebsen.
Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Hans Michael Jebsen.
Hans Michael Jebsen.
For Hans Michael Jebsen og familien betyder Aabenraa rigtig meget, fordi det er her, de kommer fra. - Det betyder ikke så meget, om man er der eller ej, men at man kommer derfra. Aabenraa er vores ståsted, og her gør vi noget for de kulturværdier, som vi synes skal bevares, og det er ikke kun mursten, men også en fond, der fremmer studieformål med mere, siger han.
For Hans Michael Jebsen og familien betyder Aabenraa rigtig meget, fordi det er her, de kommer fra. - Det betyder ikke så meget, om man er der eller ej, men at man kommer derfra. Aabenraa er vores ståsted, og her gør vi noget for de kulturværdier, som vi synes skal bevares, og det er ikke kun mursten, men også en fond, der fremmer studieformål med mere, siger han.
Foto: Ulrik Pedersen
Hans Michael Jebsen på Ottersgaard.
Hans Michael Jebsen på Ottersgaard.
Foto: Ulrik Pedersen
Hans Michael Jebsen i kontoret på Ottersgaard.
Hans Michael Jebsen i kontoret på Ottersgaard.
Foto: Ulrik Pedersen
Ottersgaard i Barsmark danner altid rammen om familien Jebsens ferier i Danmark. Det er børnenes paradis og et fristed for familien, som samles her fra deres bopæle i England, Hong Kong og Slesvig.
Ottersgaard i Barsmark danner altid rammen om familien Jebsens ferier i Danmark. Det er børnenes paradis og et fristed for familien, som samles her fra deres bopæle i England, Hong Kong og Slesvig.
Foto: Ulrik Pedersen
Hans Michael Jebsen
Hans Michael Jebsen
Foto: Ulrik Pedersen
Fakta
Hans Michael Jebsen


  • Født 15. november 1956 i Siegen i Tyskland.
  • Han er dansk statsborger, men Jebsen-familien tilhører det tyske mindretal i Sønderjylland.


  • Han blev student fra Deutsches Gymnasium für Nordschleswig i Aabenraa og er bankuddannet i Flensborg, Hamborg og London. Tog en uddannelse i Economics and Business Administration ved University St. Gallen i Schweiz.


  • Da han var 23 år, døde hans far pludseligt, og farbroderen overtog ledelsen af Jebsen & Co. Ltd.. Da farbroderen fik et mindre slagtilfælde i 1981, måtte Hans Michael Jebsen flytte til Hong Kong og overtage ledelsen af familiekoncernen.


  • Skiftede i 2000 til posten som bestyrelsesformand for familiefirmaet, hvor han er hovedaktionær.


  • Han er fjerde generation, som står i spidsen for Jebsen & Co Limited.


  • Han bor i Hong Kong sammen med hustruen gennem 30 år, Désirée, som han har fem børn med. Sønnerne Michael Immanuel og Caspar samt døtrene Sidonie, Clara og Filipa.


  • Sønnerne bor i London, hvor den ældste arbejder, mens Caspar Jebsen læser økonomi med miljø som hovedfag. Datteren Sidonie er den eneste, som bor i Hong Kong, hvor hun arbejder på et galleri. Clara Jebsen går på kostskole i Nordengland efter tre år på Herlufsholm, og Filipa går på kostskole i Slesvig Holsten med kinesisk som hovedfag.


  • Familien Jebsen har alle dage haft tætte bånd til hjemstavnen omkring Aabenraa, og Hans Michael Jebsen har gjort det til et af sine specialer at restaurere forfaldne bygninger for at sikre den sønderjyske kulturarv.


  • Han er Ridder af Dannebrog 1. grad og blev udnævnt til hofjægermester i 2011.


  • Hans Michael Jebsen er engageret i forskellige organisationer i Hong Kong såsom Verdensnaturfonden, Røde Kors og Asian Cultural Council, hvor han og hustruen Désirée har deres eget legat, som hvert år sender kunstnere fra Hong Kong eller Kina på studieophold i USA.


  • Han sidder i bestyrelsen for Hysan Development Company Limited og The Wharf (Holdings) Limited i Hong Kong og er medlem af antikorruptionsenheden Operations Review Committee of the Independent Commission Against Corruption.


  • Han har siddet i bestyrelsen for Danfoss A/S i Nordborg fra 2005 til 2013 og for Bitten og Mads Clausens Fond fra 2006-2013.


  • Han fik i 2009 Europa Nostra prisen for sit engagement i renoveringen af historiske huse.
Fakta
Jebsens ejendomme


  • Hans Michael Jebsen er kendt for at købe historiske og forfaldne ejendomme og istandsætte dem, så de igen bliver fyldt med liv.

  • Igennem sit ejendomsselskab Stenbjerg Ejendomme A/S ejer han flere end 100 ejendomme over hele landet.




Sønderjylland:

Her ejer han en lang række fine kroer og spisesteder blandt andre:

Restaurant Knapp og Kalvø Badehotel ved Aabenraa, Restaurant Damende og Årøsund Badehotel ved Haderslev, Schackenborg Slotskro i Møgeltønder, Ballebro Færgekro mellem Aabenraa og Sønderborg og Hotel Baltic ved Sønderborg samt Dyvig Badehotel på Nordals.

På Løjt Land, hvor Jebsen-familien stammer fra, ejer han mange ejendomme herunder en række gamle kaptajnsgårde og en del ejendomme på Barsmark Bygade og i Løjt Kirkeby.

Han ejer også Runde Mølle ved Genner, som er indrettet som museum.

I Aabenraa ejer han Kredshuset, Rådhusgade 16 og 22, Mediehuset, Postmestergården samt en række udlejningsejendomme på Skibbrogade. Senest har han købt to bygninger på Søndergade.

Han er hovedaktionær i Rhederi M. Jebsen A/S, som har bygget Opnørgården.

Villaen Lensnack, som ligger med udsigt over Aabenraa Fjord, er ejet af en fond.



Langeland:

På Nordlangeland ejer hans søn Caspar Jebsen godserne Charlottenlund og Nedergaard.



Sjælland:

Ved Faxe har sønnen Michael Immanuel Jepsen overtaget Rosendal Gods, mens Hans Michael Jebsen stadig ejer en række ejendomme i byen.

Han ejer også Rønnede Kro og Hotel Frederiksminde i Præstø, som fornylig fik tildelt en michelinstjerne.



Lolland:

Her ejer han Oreby Slot samt den tilhørende kro og mølle.

Hans Michael Jebsen fylder 60 år: - Har man muligheden, har man også pligten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce