Damms Gård skruer op for kulturen og pønser på familiefestival

Hans Jørgen Albrechtsen har det musikalske ansvar i Musik på Damms Gård. Det er hans håb, at stedet kan blive et brand kendt for høj kvalitet, så musikere og publikum kommer af sig selv. Foto: Claus Thorsted

Damms Gård skruer op for kulturen og pønser på familiefestival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Antallet af koncerter fra arrangøren Kultur på Damms Gård er næsten fordoblet, efter det Felsted-baserede spillested har udvidet med en pavillonscene i Stevninghus Spejdercenter ved Kliplev. Samarbejdet med spejdercentret kan føre til en ny musikfestival i kommunen.

Felsted/Kliplev: Koncertarrangøren Kultur på Damms Gård har givet den gas i år.

Fra at arrangere mellem otte og ti koncerter om året, siden Kultur på Damms Gård kom til verden for godt tre år siden, kommer 2018-sæsonen til at have budt på 15 koncerter.

En af grundene til, at det - som Hans Jørgen Albrechtsen, musikansvarlig på stedet, selv siger - er gået "fuldstændig bananas", er, at man har udvidet med en ny filial, så folkene bag Kultur på Damms Gård nu også kan invitere til koncerter i en bålpavillon på Stevninghus Spejdercenter ved Kliplev. Så 2018 bliver ikke bare en engangsforestilling.

- Det bliver nok niveauet fremover. Målet med det her er, at vi med tiden kan få et navn, som gør, at musikerne ligefrem henvender sig af sig selv, fordi de gerne vil optræde hos os. På samme måde skal publikum pr. automatik blive nysgerrige, hvis der er koncert hos os. Det skal være et kvalitetsstempel i sig selv, at Kultur på Damms Gård står bag, siger Hans Jørgen Albrechtsen.

Musikprofilen hælder mest i retning af vise-vers, singer-songwriter, folk, traditionel folkemusik og traditionel jazz.

- Men vi vil gerne lave meget andet, hvis vi får muligheden, siger Hans Jørgen Albrechtsen.

To scener
Den næste koncert på Damms Gård er med orkestret Southern Sound den 21. juni. Den 29. juni er der sceneskift, for her tager arrangøren mod i pavillonen på Stevninghus, hvor der er koncert med Nigel Ray Beck og Kasper Buch. Læs mere på hjemmesiden kultdg.dk.
Kultur på Damms Gård har eksisteret siden maj 2015. Arkivfoto
Kultur på Damms Gård har eksisteret siden maj 2015. Arkivfoto

Ny musikfestival

Samarbejdet med Stevninghus Spejdercenter har sågar givet folkene bag Musik på Damms Gård mod på en ny musikfestival.

- Vores tanke er en festival over tre dage med fokus på friluftsaktiviteter i dagtimerne og musik om aftenen. Det er ikke meningen, det skal være et nattested, for man skal kunne have sine børn med på festivalen, siger Hans Jørgen Albrechtsen.

Han fortæller, at han allerede er i dialog med kommunen om mulighederne for at få støtte. I den proces er der opstået en idé om at udvide festivalen i stil med konceptet 4+ fra Tønder Festival.

- Her tænker vi en slags 3+3, hvor gæsterne de første tre dage kan få forskellige oplevelser rundt i Aabenraa Kommune, og så er der aftensmad og en enkelt koncert på spejdercentret om aftenen. De sidste tre dage er så regulær festival med aktiviteter på stedet i dagtimerne og musik fra om eftermiddagen, siger Hans Jørgen Albrechtsen.

Projektet er stadig i sin tidlige fase, men det er hans håb, at første festival kan gennemføres i 2020.

Damms Gård skruer op for kulturen og pønser på familiefestival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce