Ældre mand dræbt af tog: Politiet efterlyser pårørende

Arkivfoto

Ældre mand dræbt af tog: Politiet efterlyser pårørende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rødekro: Politiet frigiver nu et signalement af manden, som onsdag mistede livet ved en togpåkørsel i Hjordkær syd for Rødekro.

Manden er nemlig ikke identificeret endnu, og derfor efterlyser politiet mulige pårørende.

Han beskrives som en ældre mand mellem 60 og 70 år, dansk af udseende, almindelig af kropsbygning, og gråt, kort hår. Han var iført en blå skjorte, sorte bukser og en sort trøje. På fødderne havde han et par blå sko af mærket Asics. Ved ham blev fundet en mørkebrun-sort pelshue og en gangstok i brunt træ.

Vagtchef Ivan Gohr Jensen oplyser, at politiet endnu ikke ved, hvorfor manden befandt sig på banelegemet.

- Fordi han ikke er identificeret, kan vi ikke fortælle så meget mere ud over de helt nøgterne fakta: At han er fundet død ved banelegemet, og at han er blevet ramt af et tog, siger vagtchefen.

Politiet oplyser i øvrigt, at togtrafikken på strækningen kører igen.

Ældre mand dræbt af tog: Politiet efterlyser pårørende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce