Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Retssagen begynder på etårsdagen for lille Noahs død

Noah-sagen begynder ved retten i Sønderborg tirsdag den 6. februar 2018. Arkivfoto: Claus Thorsted

Retssagen begynder på etårsdagen for lille Noahs død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Noah-sagen, der handler om en halvandet år gammel drengs voldsomme død, begynder ved retten i Sønderborg den 6. februar, præcist på et år efter at han døde. En nu 31-årig mand har siddet varetægtsfængslet siden februar 2017, sigtet for at have forvoldt dødsfaldet.

HADERSLEV: Det er et voldsomt anklageskrift, et nævningeting skal tage stilling til, når sagen om en halvandet år gammel drengs død begynder ved retten i Sønderborg den 6. februar. Der er foreløbigt afsat otte retsdage til sagen. Den sidste falder den 22. marts.

En nu 31-årig mand har siden den 15. februar 2015 siddet varetægtsfængslet sigtet for at være skyld i, at den halvanden år gamle dreng afgik ved døden den 6. februar sidste år. Han blev anholdt halvanden uge efter, da det i obduktionsrapporten kom frem, at Noah var omkommet som følge af massiv vold.

Den 31-årige er nu tiltalt for blandt andet "legemsangreb af særlig rå og brutal eller farlig karakter med døden til følge således, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder".

I anklageskriftet hedder det blandt andet, at den 31-årige skulle have udøvet vold mod den halvandet år gamle dreng, således at drengen fik adskillige underhudsblødninger på hovedet og kroppen, mindst 10 ribbensbrud, adskillige voldsomme læsioner i bryst og bughule, som medførte, at drengen afgik ved døden.

Sagen kort
Den 6. februar 2017 oplyses hovedgaden i en mindre landsby nord for Haderslev af en masse blå blink og en lægehelikopter. En større aktion er i gang for at redde en 18 måneder gammel dreng. Drengen flyves til Rigshospitalet, hvor han 20 minutter senere bliver erklæret død. Drengens mor og hendes familie kører til Rigshospitalet, og den unge mor skriver en opdatering på Facebook om, at hun er på vej til at sige farvel til sin søn, og fortæller, at drengen har været syg ugen inden, og at hun har aflagt fire besøg hos lægen med drengen.

Ugen efter bliver en dengang 30-årig mand arresteret og varetægtsfængslet for mistanke om at have forvoldt drengens død. Den 30-årige, som i mellemtiden er blevet 31 år har siddet varetægtsfængslet lige siden. Sagen begynder ved retten i Sønderborg onsdag den 6. februar 2018.

Den 31-årige er tiltalt for overtrædelse af:

straffelovens paragraf 244 - vold i tre tilfælde, to gange mod den halvandet år gamle dreng og et tilfælde mod sin egen søn.

straffelovens §246 jf. §245, stk. 1. - legemsangreb af særlig rå og brutal eller farlig karakter med døden til følge således, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder.

Straffelovens §191, stk. 2 jf. stk. 1. jf. lov om euforiserende stoffer.

Samt lov om euforiserende stoffer § 3 stk. 1., jf. 1. stk. 3 og § 2, stk. 4 jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1. jf. § 2 og § 3 jf. liste A og liste B, nr. 16.

Glæder sig afklaring

Den 31-åriges forsvarer, Gert Dyrn, medgiver, at anklageskriftet er barsk læsning:

-Ja, det er voldsomme skader, og det kommer bag på alle, hvordan de er opstået. Det er der mange forskellige forklaringer på, men de må komme frem under retssagen.

-Hvad er din klients forklaring?

-Den vil komme frem i retten, og min klient ser frem til, at sagen begynder, så han kan få mulighed for at give sin forklaring, fordi der er næsten gået et år.

-I forhold til den oprindelige fængslingskendelse, så er din klient blevet tiltalt for tre yderligere forhold: et tilfælde af vold mod sin søn og to forhold vedrørende euforiserende stoffer. Hvad tænker du om det?

-Jeg tænker: Nå ja, det må de jo om. Jeg synes dog, det er mærkværdigt, at politiet har trukket hovedsagen så længe. Den var jo allerede færdigefterforsket omkring juli, august måned. Siden er min klient blevet sigtet for adskillige underlige forhold, som alle er droppet igen. Jeg ser det som politiets forsøg på at sværte min klient mest muligt inden retssagen, men jeg noterer mig også, at man har droppet sigtelsen for drab.

Udover den voldsomme tiltale for legemsangreb af særlig rå og brutal eller farlig karakter med døden til følge, er den 31-årige tiltalt for tre andre tilfælde af vold. To af dem mod den halvandet år gamle dreng og et mod sin egen søn, som han skulle have hevet hårdt op fra gulvet og smidt hårdt ned i en seng. Derudover er han tiltalt for at forsøge at sælge amfetamin og for at være i besiddelse af hash og amfetamin.

Den afdøde drengs mor og hendes familie ser frem til at få sat et punktum i sagen:

- Det bliver forfærdeligt at høre det hele igen, men vi kan aldrig få en værre besked, end den vi fik den dag, vi mistede ham. Vi er alle ødelagt, siger et nærtstående familiemedlem til drengen til JydskeVestkysten.

Familien til den tiltalte ser også frem til, at sagen kommer videre:

- Der er nu gået næsten et år, og ja, vi ved det bliver voldsomt i retten, men vi håber, at sandheden kommer frem, siger et nærtstående familiemedlem til den 31-årige tiltalte.

Retssagen begynder på etårsdagen for lille Noahs død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.