Den dømte i Noah-sagen er fundet og anholdt

Her på billedet ses ryg og skulder af den dømte Jesper Hovgaard til højre i billedet. Foto: Connie Bøgwad Schmidt

Den dømte i Noah-sagen er fundet og anholdt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 31-årige Jesper Hovgaard forsvandt fra retten i Sønderborg mandag eftermiddag, og blev derfor efterlyst af Syd- og Sønderjyllands Politi. Mandag aften klokken 20.00 blev han fundet og anholdt.

Sønderjylland: Den dømte Jesper Hovgaard, der skal ni år i fængsel for at have forvoldt Noah Rys død, stak af fra retten mandag eftermiddag og blev derfor efterlyst af Syd- og Sønderjyllands Politi. Mandag aften blev han fundet.

- Han er blevet anholdt på en adresse i Sønderjylland. Han vil være i vores varetægt indtil i morgen, hvor anklagemyndigheden vil fremstille ham for Vestre Landsret i Viborg, hvor de vil kræve ham fængslet, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Ole Aamann, til JydskeVestkysten.

Ole Aamann vil ikke komme nærmere ind på, hvor i Sønderjylland Jesper Hovgaard er blevet anholdt, eller hvad der præcist førte politiet til den rigtige adresse.

- Vi fandt adressen ved hjælp af politiarbejde. Nærmere kan jeg ikke komme ind på det, siger Ole Aamann, som fortæller, at anholdelsen foregik stille og roligt.

Han kan dog fortælle, at der befandt sig flere på den adresse, hvor Jesper Hovgaard blev anholdt.

- Nu skal vi finde et sted, hvor vi kan placere ham for natten. Men det bliver et sted med gitter, siger Ole Aamann.

Den dømte i Noah-sagen er fundet og anholdt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce