Vejen Kommune er på rette vej til et bedre erhvervsklima

Blandt nogle af de virksomheder, som senest har valgt at slå sig ned i Vejen Kommune er Thansen. Foto: Søren Dippel

Vejen Kommune er på rette vej til et bedre erhvervsklima

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk Industri har taget temperaturen på det lokale erhvervsliv i Danmark, og her er Vejen i øjeblikket placeret som landets 13. bedste erhvervskommune.

Vejen Kommune: Kampen om at blive den mest erhvervsvenlige kommune i landet er hård. For Vejen Kommunes vedkommende er der stadig brug for forbedringer, hvis vi skal gøre os håb om at opnå en lige så flot samlet placering som i 2014, da Vejen blev den fjerde bedst placerede kommune i Danmark.

Hvert år tager Dansk Industri (DI) temperaturen på det lokale erhvervsklima i Danmark. I år er 10. gang, og her har Vejen Kommune taget et skridt i den rigtige retning fra en 14.-plads i 2018 til en 13.-plads i 2019.

Det fremgår af årets udgave af "Lokalt Erhvervsklima", der er Dansk Industris undersøgelse blandt danske virksomheder. Her har 7.332 virksomheder fra hele landet svaret på et omfattende spørgeskema, som sammenholdt med cirka 50 kommunale statistikker har udmøntet sig i de endelige ranglister.

- I DI Sydvestjyllands bestyrelse er vi meget glade for Vejen Kommunes indsats og resultat i årets erhvervsklimaundersøgelse. Vejen Kommunen scorer højt på næsten alle de områder, vi måler på, siger formand for DI Sydvestjylland, administrerende direktør Jesper Toft Mathiasen.

Især har kommunen ifølge Jesper Toft Mathiasen gjort en kæmpe indsats for, at virksomhederne kan få kvalificerede medarbejdere.

Fakta
I Dansk Industris undersøgelse "Lokalt erhvervsklima" er Vejens bedste placering en 2.-plads i kategorien: Arbejdskraft, der samlet belyser kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft.Laveste placering er en 41.-plads i kategorien: Infrastruktur og transport, der handler om kommunens indsats for at sikre god mobilitet via det kommunale vejnet og den kommunale kollektive trafik.

92 virksomheder i Vejen Kommune har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer 3876 arbejdspladser, hvilket svarer til 27 procent af de privat beskæftigede i kommunen.

Læs samtlige undersøgelsens resultater på internettet: di.dk/le
Spørgsmålet om fysiske rammer - om der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling, gav i 2018 Vejen Kommune en placering som nummer 10. I 2019 er kommunen placeret som nummer 5. Foto: Søren Dippel
Spørgsmålet om fysiske rammer - om der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling, gav i 2018 Vejen Kommune en placering som nummer 10. I 2019 er kommunen placeret som nummer 5. Foto: Søren Dippel

Kvalificeret arbejdskraft

I undersøgelsen er virksomhederne er meget tilfredse med kommunens indsats både i relation til den overordnede indsats for at tiltrække arbejdskraft til området og jobcentrets samarbejdet med virksomhederne om at finde kvalificerede medarbejdere.

Tilfredsheden blandt virksomhederne betyder, at Vejen Kommune samlet set scorer en imponerende anden plads i kategorien "arbejdskraft".

- Virksomhedernes klare besked til Vejen Kommune er da også at blive ved med at prioritere indsatsen for at skaffe kvalificerede medarbejdere til virksomhederne, for med den lave ledighed bliver denne udfordring ikke mindre i de kommende år, siger Jesper Toft Mathiasen.

Vejen Kommune er også blandt de bedste i landet til at løfte folkeskoleeleverne op på et højt fagligt niveau og til at skabe et stærkt samarbejde imellem folkeskolen og kommunens virksomheder.

- Det er vigtigt for erhvervslivet, at folkeskolen i Vejen har et højt fagligt niveau. Vi ved også, at eleverne bliver gjort bekendt med de mange spændende jobmuligheder, der er på de private virksomheder, og det hjælper med til, at en stor andel af de unge i Vejen Kommune vælger en faglig erhvervsuddannelse. Det er dejligt, for der er mangel på faglærte og det er fremtidens medarbejdere i vores virksomheder, der her er tale om, siger Jesper Toft Mathiasen.

Helst i topti

Vejen Kommune har et ønske om at kunne tiltrække fødevarevirksomheder, og her er et af de tiltag, som Vejen Kommune har satset på, et nyt fødevareakademi. Det skal rådgive mindre- og mellemstore fødevarevirksomheder med at forfølge deres vækstdrømme ved at pege på relevante uddannelser, der kan opkvalificere deres ansatte. I Vejen Kommune beskæftiges flere end 4000 medarbejdere i fødevarebranchen, der samtidig er den største branche i kommunen.

Der er ganske få ting i årets undersøgelse, som trækker i den forkerte retning. En af dem er kommunens image og evne til at tiltrække nye virksomheder og borgere til kommunen. Her er det gået tilbage i forhold til tidligere år - fra en 10.-plads i 2018 til en 32.-plads i 2019. Virksomhederne peger da også netop på, at kommunens image er vigtigt at prioritere i den fremadrettede indsats.

I en kommentar til undersøgelsen, gør borgmester Egon Fræhr opmærksom på, at en placering som nummer 13 ud af 98 efter hans mening er flot.

- Men det er klart, at vi også har en ambition om en plads i topti, så vi ville gerne kunne rykke de sidste par pladser. Men siden sidste år er vi gået en plads frem, så jeg er egentlig godt tilfreds. Der er kun ét område, hvor vi er gået markant tilbage, og det er Vejen Kommunes image. Her skal vi undgå trælse sager, fastslår Egon Fræhr.

Vejen Kommune er på rette vej til et bedre erhvervsklima

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce