Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Vejen Fotoklub viser bagsiden af velfærden

Klimaaftale. Foto: Per KJær

Vejen Fotoklub viser bagsiden af velfærden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejen Bibliotek har tilbudt vægplads til en udstilling med fotografier, som stiller skarpt på bagsiden af vores velfærd. Seks fotografer er repræsenteret.

Vejen: Der er meget mere end alt det smukke og flotte, der kan fange vores opmærksomhed. Medaljen har også en bagside, som man siger, og det er netop den - bagsiden, som medlemmerne af Vejen Fotoklub senest har sat sig for at forevige.

Resultatet kan man opleve på Vejen Bibliotek, hvor seks medlemmer af fotoklubben i øjeblikket udstiller 15 billeder smukt præsenteret i glas og ramme. "Bagsiden af velfærden", er titlen på udstillingen, hvor fotograferne har fundet motiverne mange forskellige steder og ikke bare i Vejen Kommune.

Når udstillingen har været vist på biblioteket, er det tanken, at billederne kan udlånes til interesserede virksomheder, kontorer, butikker og lignende som har den fornødne vægplads, siger formanden for Vejen Fotoklub, Per Kjær.

Først var det fotografernes tanke at præsentere billederne på en væg i den gamle plastfabrik på Præstevænget, der om noget sted vel kan siges at være en bagside af velfærden.

Udstillingen
Udstillingen "Bagsiden af velfærden" kan ses i bibliotekets betjente åbningstid. Udstillingen består af 15 billeder, der er monteret i rammer på 50 x 70 centimeter.

Vejen Fotoklub tæller 21 medlemmer.

 

 

Årets fotograf

Her blev fotoklubben opfordret til i forbindelse med en fremtidig udstilling at vælge temaet "læsere", for måske kan billeder med dette tema oven i købet bruges som udsmykning på det ny bibliotek.

Vejen Fotoklub har i forvejen en udstilling med 10 billeder med temaet "på vej" på Sportshotel Vejen. Også her er fotoklubben blevet opfordret til at forberede en ny udstilling med et bestemt tema: sport.

- Det er opfordringer, som vi tager med i tænkeboksen, når vi skal lave nye udstillinger. I det hele taget møde vi en stor velvilje rundt omkring i kommunen, når vi spørger, om vi må udstille vores billeder, siger Per Kjær.

 Tre gange om året udfordrer Vejen Fotoklub sine medlemmer til at bidrage med billeder i forbindelse med kåringen af årets fotograf. Det sker i slutningen af januar, og de tre temaer, som fotograferne har skullet forevige på forskellig vis, har været: et frit emne, "skilte" og mekanik".

Billederne vil senere blive vist på en udstilling på Vejen Bibliotek.