Vejen Byråd sætter gang i ny ekspropriation

Vejen Byråd sætter nu gang i et forsøg på at lovliggøre projektet ved Skovgårdsvej. Alt imens har landmanden Martin Lund Madsen bebudet, at han vil spærre vejen den 22. oktober. Foto: Steen Rasmussen

Vejen Byråd sætter gang i ny ekspropriation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teknik & Miljø-forvaltningen bemyndiges nu til at gå i gang med åstedsforretning og gennemføre ekspropriation af arealet til Skovgårdsvej efter vejloven.

Vejen: Byrådet i Vejen har på sit seneste møde sat gang i processen en ny ekspropriation af arealet ved Skovgårdsvej. Ekspropriationen kommer denne gang til at foregå efter vejloven.

Dermed vil Vejen Kommune følge Højesterets vurdering og forsøge at lovliggøre vejanlægget Skovgårdsvej med hjemmel i vejloven. Derfor har Byrådet givet bemyndigelse til at afholde åstedsforretning og gennemføre ekspropriation af arealet til Skovgårdsvej efter vejloven.

- Vejen ligger der nu, og lodsejeren har fået udbetalt erstatning. Vejanlægget er en vigtig del af infrastrukturen for områdets borgere og erhvervsliv. Vi skal undgå et samfundsmæssigt tab. Derfor gennemfører vi ekspropriationen efter vejloven, som Højesteret anviser, siger Egon Fræhr, der erkender, at proceduren for erhvervelse af arealet til Skovgårdsvej sker i omvendt rækkefølge.

Vejen Kommune indgik i 2013 en samarbejdsaftale med Banedanmark om opgradering af bro og vejsystemet omkring banen i forbindelse med gennemførelsen af elektrificeringen af jernbanen mellem Kolding og Esbjerg. Projekterne omfatter opførelsen af tre nye, tidssvarende broer med tilhørende vejanlæg som erstatning for fire utidssvarende anlæg.

Trafikministeriet gav grønt lys til projektet og vurderede, at ekspropriationer kunne foretages med hjemmel i elektrificeringsloven. Banedanmark forestod ekspropriation og anlæg af broer og veje.

Lodsejeren, Martin Lund Madsen fra Ny Endrupholm A/S, stævnede som bekendt Banedanmark og fik ved byretten i Esbjerg og senere i Højesteret medhold i, at elektrificeringsloven ikke gav hjemmel til etablering af vejanlægget.

- Vi havde ikke anledning til at tro, at juristerne i Trafikministeriet tog fejl, da de vurderede, at projekterne kunne gennemføres med hjemmel i elektrificeringsloven. Derfor er Vejen Kommune først kommet ind i sagen nu, hvor Højesteret har anvist, at arealerhvervelsen til vejanlægget skal foretages med hjemmel i vejloven, siger Egon Fræhr.

Vejen Byråd sætter gang i ny ekspropriation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce